Nykøbing Falster spirede frem sidst i vikingetiden

Arkæologer kan efter udgravningerne på Torvet i 2019 med en vis sikkerhed sige, at Nykøbing eksisterede som by fra engang sidst i vikingetiden eller i den allertidligste middelalder. Det er nogle kulstof 14-dateringer, som bringer arkæologerne nærmere årstallet for byens grundlæggelse. De har dateret de allernederste aktivitetslag under torvet til perioden mellem år 1028 og 1210 efter vor tidsregning.
Pressemeddelelse

Det mørkegrå lag midt i billedet under brolægningen blev dannet i Nykøbing Falsters ældste tid. Det er her, arkæologerne har fundet det trækul, som daterer grundlæggelsen til slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1100-tallet. Foto: Signe Fog Mogensen, Museum Lolland-Falster.

Arkæolog Signe Fog Mogensen i orange vest under udgravningerne på Torvet i 2019. Foto: Museum Lolland-Falster.