Nyhedsbrev 11. oktober 2019

Kom helt tæt på museets igangværende udgravning øst for Rødbyhavn, når Museum Lolland-Falster og Femern a/s inviterer til åben udgravning 16. oktober fra kl. 13-16.

Foto: Jakob Nyborg Andreassen

Hold efterårsferie i Lollands Stenalder!

Besøg Museum Lolland-Falsters arkæologiske udgravning i Rødbyhavn og prøv hoppeborgen onsdag d. 16. oktober 2019

Netop nu er museets arkæologer i gang med at udgrave en boplads fra bronzealderen med masser af spændende fund, der fortæller om livet og hverdagen for omkring 3000 år siden. ”Udgravningen er en del af et større sammenhængende område, hvor bronzealdermenneskene har efterladt sig en masse spor,” fortæller Bjørnar Måge, museumsinspektør og projektleder på Museum Lolland-Falster, og fortsætter: ”Vi har tidligere fundet spor efter bronzestøbning, og det er noget, vi også håber at finde på denne udgravning.” Ud over spor efter huse og madlavning, har arkæologerne afdækket en række store affaldsgruber, som er fyldt med bronzealder-skrald – og det er guld værd for arkæologerne! ”Det er affaldet, der fortæller allermest om de mennesker, der boede her – det er her, vi kommer tættest på dem: deres måltider, deres håndværk, deres kasserede redskaber.”

I efterårsferien kan du selv komme helt tæt på bronzealderens mennesker, når Bjørnar Måge viser rundt i udgravningen og fortæller om de spændende fund, de har gjort. Rundvisningerne foregår kl. 13.15, kl. 14.00 og kl. 15.00.

Hvor: Strandholmgård, Strandholmsvej 17, 4970 Rødby
Pris: gratis
Hvornår: 16. oktober kl. 13-16

 

Vil du vide mere?

 

De dødes dag

Kom og vær med til at hylde de døde med fest, farver og mexicansk stemning d. 1. november i Museum Obscurum

Allehelgensaften den 31. oktober og Allehelgensdag den 1. november er i den katolske del af verden, og i Danmark i middelalderen, en vigtig mindehøjtidelighed for de døde. I Mexico er denne højtid smeltet sammen med ældgamle, præcolumbianske ritualer og blevet til en livsbekræftende fest for de døde, hvor de dødes sjæle kaldes tilbage til de levendes verden for at nyde alle de ting, de holdt af, mens de var levende.

Da der er genstande i Museum Obscurum, som repræsenterer kulturer fra de sydamerikanske lande, vil vi gerne markere denne dag med noget helt særligt.

Hvor: Museum Obscurum, Færgestræde 1A, 4800 Nykøbing
Pris: voksne: 50 kr., børn u/18 gratis. Materialepris 35 kr. pr. person/aktivitet.
Hvornår: 1. november kl. 15-18

 

Blev du nysgerrig?

Allehelgensaften – med mørke, uhygge og spændende fortællinger

Mørket og uhyggen breder sig på Frilandsmuseet i Maribo d. 31. oktober

Efteråret er over os, og de mørke aftner kommer nærmere og nærmere. Og det er netop mørket, der er omdrejningspunktet, når Frilandsmuseet og Domkirken i Maribo slår dørene op sidste dag i oktober og holder allehelgensaften – med alt, hvad det indebærer.

“Vi glæder os over, at vi igen skal afholde allehelgensarrangement på Frilandsmuseet. Sidste år kunne vi mærke en utrolig stor interesse for arrangementet, og vi har derfor tilføjet nogle nye og spændende elementer”, fortæller Anne-Lotte Sjørup Mathiesen, formidlingsinspektør ved Museum Lolland-Falster, og fortsætter: “Der er en helt utrolig stemning på Frilandsmuseet og ved Domkirken denne aften. Alt er omgivet af mørket, og man ved jo aldrig, hvad det er, der pusler i busken eller kaster en lang skygge.”

 

Læs mere og køb billet

Flere muligheder i efterårsferien ...

Husk, at der er masser af muligheder for spændende aktiviteter på Museum Lolland-Falster i efterårsferien!

Udover Åben udgravning i Rødbyhavn kan I både på Frilandsmuseet og Stiftsmuseet i Maribo og i Museum Obscurum i Nykøbing finde oplevelser for hele familien.

 

Du kan læse hele programmet her

Glæd dig til i de kommende nyhedsbreve at høre mere om:

Jazz på Stiftsmuseet - 2. november

Foredrag om Årets danefæ - 20. november

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld