Torsdage i juni og juli slår Reventlow-Museet dørene op til stemningsfyldte og romantiske sommeraftner, hvor du kan opleve den smukke herregård på en helt ny måde.
“På disse aftner hensættes publikum i en helt særlig stemning, hvor jeg vil skabe en fortælling, der giver et indblik i hele familien Reventlows liv. Kærlighed, fest og stemning vil være omdrejningspunkterne for aftenen, der bliver krydret med små og sjove anekdoter fra familiens liv”, fortæller Louise Sebro, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.
Der bliver også mulighed for selv at gå på opdagelse i de smukke rum, hvor der i år er lavet små scenarier, der fortæller om, hvad der blev spist og drukket hos familien Reventlow.
