Nyhedsbrev 14. juli 2020

Det bugner af nye, sjove, spændende eller lærerige oplevelser hele sommeren på alle museets udstillingssteder, og der er helt sikkert noget for enhver smag og ethvert vejrlig.

En del af aktiviteterne er støttet af regeringens pulje til sommeraktiviteter til børn og unge i 2020 som følge af COVID-19.

Gratis sommerferieaktiviteter

De gamle Huse, frilandsmuseet i Maribo tilbyder gratis sommerferieaktiviteter til alle børn hen over sommeren

Sommerferien nærmer sig, men hvad skal man dog få alle disse dage til at gå med? Man skal selvfølgelig tage hele familien med til Maribo og besøge De gamle Huse, der i år bliver fyldt til randen med sjove og kreative sommerferieaktiviteter for hele familien.

Hvornår: mandage og onsdage kl. 10 - 15 i ugerne 27 til 32 samt onsdage kl. 10 – 15 i ugerne 33 - 35.

Mødested: De gamle Huse, Meinckesvej 5, 4930 Maribo

Pris: børn gratis, voksne alm. entré. Frem til 9. august er der halv pris på entré.

 

Kom og vær med!

 

Nykøbing - byen under overfladen

Kom med en af Museum Lolland-Falsters museumsinspektører på tur i den gamle købstad. Oplevelsen afsluttes med en kølig drink hos Marius Mortensens Efterfølger.

Ved du, hvorfor der ligger et hus i Nykøbing, der er opkaldt efter den russiske zar? Eller hvorfor der er så mange steder i byen, der hedder noget royalt? Det og meget mere kan du få indblik i, når Museum Lolland-Falster inviterer børn og voksne til at komme med en tur rundt i den gamle købstad. Vi går på opdagelse i de små stræder, går i dronning Sophies fodspor og kommer helt tæt på dengang, der lå et imponerende renæssanceslot lige midt i Nykøbing.

Turen slutter hos vin- og tobaksforhandler Marius Mortensens Efterfølger, hvor der er et forfriskende glas, alt imens indehaveren fortæller om forretningen, der er en af verdens 10 ældste tobaksforretninger.

Hvornår: tirsdag d. 14. juli kl. 14, tirsdag d. 21. juli kl. 14, tirsdag d. 28. juli kl. 14, tirsdag d. 4. august kl. 14
Mødested: Slotsbryggen 5, 4800 Nykøbing F.
Pris: 75 kr., efter rabatten er fratrukket. Billetter købes på forhånd.

Du kan læse mere her

 

Køb billet

 

Invitation til fødselsdagsfest

Kom til fødselsdagsfest som i 1800-tallet på Reventlow-Museet Pederstrup lørdage i sommerugerne

Det er med stor fornøjelse, at vi inviterer dig og din familie til Eduard Reventlows 8-årsfødselsdag. Men da vi har sendt vores tjenestefolk på sommerferie, har vi dog brug for lidt hjælp med at gøre klar til herlighederne.

Vi har fundet det fine porcelæn frem, som skal pryde fødselsdagsbordet, og som vi skal nyde kage og chokolade af. Efter lækkerierne og et højt hurra fortsætter herlighederne i vores store park, hvor vi holder kroketturnering og laver en skattejagt til Eduards hemmelige steder.

Hvornår: hver lørdag i juli og august fra og med 18. juli samt søndag den 19. juli. Alle dage fra kl. 12-14.
Mødested: Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L
Pris: til og med 9. august: børn og unge 8 kr. i gebyr, voksne 95 kr., efter 9. august børn og unge 8 kr. i gebyr, voksne 115 kr.
NB.: Max. 24 personer pr. arrangement.

 

Læs mere og køb billet

 

Maribo - byen under overfladen

Kom med Museum Lolland-Falster på byvandring i den gamle klosterby og slut herlighederne af med kaffe og kage hos Vin&Brød

Vidste du, at der har ligget et stort munke- og nonnekloster i Maribo?  Eller at modstandsmanden Kaj Munk er født i byen? Dét, og meget mere, kan du få indblik i, når Museum Lolland-Falster inviterer børn og voksne til at komme med en tur rundt i den gamle købstad. Vi går på opdagelse i de små stræder, hvor vi går i den hellige Birgittas fodspor og kommer helt tæt på dengang, der blev bygget en stor domkirke i byen.

Turen slutter hos Vin&Brød på Torvet i Maribo, hvor du kan nyde en lækker kop kaffe/te samt den lokalt producerede Kaj Munk kage.

Byvandringerne er arrangeret i samarbejde med Vin&Brød.

Hvornår: onsdag d. 15. juli, onsdag d. 22. juli og onsdag d. 29. juli, alle dage kl. 14.30-16.30.

Tilmeldingsfrist: dagen før

Mødested: Torvet, foran Vin&Brød, 4930 Maribo

Pris: 90 kr. efter rabatten er fratrukket

Du kan læse mere her

 

Køb billet

Dyk ned i stenalderen – gratis ferieaktivitet for børn

Sjove aktiviteter med fokus på stenalder i Maribo hen over sommeren

Stå ansigt til ansigt med stenalderpigen LOLA, der levede på Lolland for 6000 år siden. Derefter er der vandretur gennem Maribo ud til De gamle Huse, frilandsmuseet i Maribo. Undervejs fortæller vi om byens opståen og udvikling, og langs med Søndersø udpeges arkæologiske fundsteder i landskabet. På frilandsmuseet bygger vi jættestuer og prøver at arbejde som en arkæolog.  

Billetter skal købes på forhånd.

Startsted: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo kl. 10.00.
Slutsted: De gamle Huse, Meinckesvej 5, 4930 Maribo
Dato og tidspunkt: tirsdage fra kl. 10.00 – 14.00 i uge 29, 30, 31, 33 og 34.
Deltagerantal:  maks. 20 deltagere
Pris: Børn og unge 8 kr. i gebyr i alle ugerne. Ledsagende voksne uge 29, 30 og 31: 55 kr. I uge 33 og 34: 110 kr.

NB.: Medbring fyldt drikkedunk, madpakke, overtøj til turen mellem Stiftsmuseet og Frilandsmuseet.  

 

Læs mere og køb billet

Sakskøbing - byen under overfladen

Kom med Museum Lolland-Falster på rundvisning i den gamle købstad og nyd kaffe og kage på Hotel Saxkjøbing efterfølgende

Vidste du, at Sakskøbing by kendes helt tilbage i middelalderen? At den danske konge Christoffer II engang boede i byen? Eller hvorfor der er så stor niveauforskel mellem byen og havnen? Det, og meget mere, kan du få indblik i, når Museum Lolland-Falster inviterer børn og voksne til at komme med en tur rundt i den gamle

Byvandringerne er arrangeret i samarbejde med Hotel Saxkjøbing.

Hvornår: 16. juli og 30. juli, begge dage fra kl. 14. Sidste tilmelding dagen før kl. 10.

Mødested: Torvet, ved Roepigerne, 4990 Sakskøbing

Pris: 135 kr. efter rabatten er fratrukket

NB.: Max. 25 personer pr. tur.

Du kan læse mere her

 

Køb billet

Udeskole på museum – en stor succes

Lokale børn og unge har brugt De gamle Huse til udeundervisning under Corona-nedlukningen

Sommerferien er over os, men det er ikke længe siden, at De gamle Huse - frilandsmuseet i Maribo genlød af børnestemmer fra de lokale skoler, børnehaver og SFO’er. Museum Lolland-Falster havde nemlig valgt at stille De gamle Huse til rådighed til brug i udeundervisnings-øjemed.

“Jeg kontaktede skoler og børnehaver i Maribo-området i begyndelsen af maj og fortalte, at de kunne bruge De gamle Huse til udeundervisning, hvis de have brug for at komme ud af de trange undervisningslokaler. Og det må man sige, at de tog imod med kyshånd,” fortæller Ulla Schaltz, direktør ved Museum Lolland-Falster og fortsætter: “Allerede et par dage efter begyndte bookingerne at vælte ind, og snart var mange af tiderne optaget.”

 

Læs mere om udeskole-succesen

Smag (helt bogstaveligt) på Lolland-Falster

Hver mandag og onsdag i uge 29 til 35 kan gæsterne på De Gamle Huse – frilandsmuseet i Maribo sætte tænderne i noget af det bedste, der kommer fra mulden på Lolland og Falster med en picnickurv fuld af lokale råvarer.

Den fede muld har altid været et aktiv for Lolland-Falster, og nogle af landets bedste råvarer er groet op heraf. De råvarer skal hyldes denne sommer, og derfor har KOST sammen med Museum Lolland-Falster og Det Gastronomiske Rejsehold udviklet en picnickurv med noget af det bedste, Sydhavsøerne har at byde på. KOST og Museum Lolland-Falster arbejder også sammen om madkulturprojektet EGN.

Indholdet af picnickurven er udvalgt af gastrofysiker Louise Beck Brønnum fra KOST samt kokken Andreas Tancula Jørgensen Møller, og rummer et helt måltid med diverse små retter og en sød afslutning.

 

Vil du vide mere?

 

Lancering af Formidlingsfilm til gangbesværede museumsgæster var en succes

Fredag d. 3. juli kunne Museum Lolland-Falster fremvise de første af i alt 10 formidlingsfilm, som er beregnet til at forbedre besøgsoplevelsen for museets gangbesværede gæster.

Lancering af formidlingsfilm

Museum Lolland-Falster har, som mange andre museer rundt om i Danmark, til huse i gamle bygninger, som ikke er let tilgængelige, hvis overhovedet, for vores kørestolsbrugende eller gangbesværede gæster. Dette er et forhold vi som museum er meget bevidste om. Men ligeledes noget som er svært at finde gode løsninger på, når det som oftest drejer sig om fredede bygninger.

I et forsøg på at imødekomme dette har museet valgt, i samarbejde med Handicaprådene i hhv. Lolland og Guldborgsund kommuner, at producere en række formidlingsfilm til hver af vores 4 udstillingssteder. Filmene er ment som et supplement til den besøgende, som har svært ved at forcere trapper, ujævnt terræn, høje dørtrin og toppede brosten.

Produktionen af filmene er blevet støttet af Kulturregion Storstrøm gennem projektet Kulturland – Reason To Love Life, og er blevet produceret af det lokale filmselskab KonceptLAB.

Museum Lolland-Falster har fået midler til i første omgang at producere i alt 10 film, fordelt på vores 4 udstillingssteder. De første 5 film, som omhandler De gamle Huse - frilandsmuseet i Maribo er allerede klar og blev lanceret fredag d. 3. juli ved et åbent hus-arrangement, hvor de fik megen positiv respons fra alle de fremmødte.

Videoerne er også lagt ud på museets YouTube side, hvor de kan ses

Museet er naturligvis glad for den måde, videoerne er blevet taget imod allerede, og er i skrivende stund i fuld gang med næste hold videoer, som skal omhandle blandt andet Reventlow-Museet Pederstrup.

 

Stines hus - ny bog om lollandsk byggeskik

Museum Lolland-Falster har bidraget til Realdania By & Bygs bog om Stines Hus, der ligger nær Pederstrup.

Huset har navn efter Stine Dath, som boede her til sin død i 1957. Men husets historie går tilbage til tiden omkring 1780. Det fremstår stadig som et typisk eksempel på den byggeskik, der var fremherskende, da det blev bygget som husmandssted. Stråtaget er udført helt i tråd med den lokale byggeskik med holstensk mønning og med de særlige tækkede gavle, som i århundreder var at finde overalt på Lolland. Og bindingsværket var efter egnens skik kalket ”over stok og sten”.

Stines hus

Foto: Kurt Rodahl Hoppe/Realdania By & Byg

Stines Hus stod der allerede, da landboreformernes hovedmand C.D.F. Reventlow byggede den nuværende hovedbygning til herregården Pederstrup. Dengang stod tusinder af husmandssteder som Stines Hus over hele landet. I dag er der stort set ingen tilbage. Men Stines Hus og historien om huset vil stå i mange år endnu takket være indsatsen fra Realdania By & Byg.

På Museum Lolland-Falster er vi stolte over vores bidrag til at bevare fortællingen om Stines Hus.

Du kan købe bogen her

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld