Nyhedsbrev 18. december 2020

Fra 25. juni til 31. august 2021 kan du låne det smukke 150 år gamle ridehus i Reventlowparken til kulturelle aktiviteter.

Grundlovsmøde i Ridehuset, 1951. Foto Museum Lolland-Falster

Historisk kulisse til dit næste arrangement?

Fra 25. juni til 31. august 2021 kan du låne det smukke 150 år gamle ridehus i Reventlowparken til kulturelle aktiviteter

Har du altid drømt om at holde et arrangement på et helt særligt sted, så har Museum Lolland-Falster et tilbud, du bare ikke kan sige nej til. I perioden fra 25. juni til 31. august 2021 åbner Museum Lolland-Falster i samarbejde med Lolland Kommune nemlig for muligheden for at låne det smukke 150 år gamle ridehus til offentlige, kulturelle aktiviteter.

“Generationer af lollikker og falstringer har haft deres gang i det gamle ridehus. Om det har været godsets arbejdere, der har passet de mange heste, festklædte dansende ved 70’ernes popballer eller kunstinteresserede, der de senere år har nyt Kunstudstillingen LFs værker, har Ridehuset dannet den perfekte ramme,” fortæller Louise Sebro, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster og fortsætter. “Det er naturligvis en drøm, at denne pragtfulde bygning får flere oplevelser i rygsækken, og jeg håber, at der sidder nogle ildsjæle derude fyldt med gode og kreative ideer til netop dette.”

 

Læs mere om, hvordan du kan komme til at låne Ridehuset

 

Hjælp os med at indsamle opskrifter på julemad fra Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster og madprojektet EGN har brug for din hjælp.

Fortæl os om dine juleopskrifter og julemadstraditioner med rødder på Lolland-Falster. På den måde hjælper du os med at kortlægge og bevare såvel gamle egnsretter og brug af råvarer, som nyere madtraditioner opstået på Lolland-Falster.

Skriv til os: på egn@museumlollandfalster.dk  

 

Læs mere her

Illustration

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Vi håndterer dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.

Hvis du ikke længere har lyst til at modtage museets nyhedsbrev, kan du bruge knappen "Afmeld" i bunden af dette nyhedsbrev.  

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld