Artikler og monografier udgivet i 2019

Nyere tid

 

Buur, L. T., 2019Provinsens hverdagsmodernisme er truet. InBy & Land, Nr. 125, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur, København, 2019.  ISSN 1399-7696 

 

Artiklen sætter lys på, hvordan Landsbyggefonden fra 2011 til 2019 har givet støtte til at rive over 2.800 almene boliger ned i Danmark, bl.a. en række almene boligbyggerier på Lolland tegnet af arkitekt MAA Niels Jørgen Holm (1916-2010), som har været særdeles aktiv på Lolland. 

 

Bønnelycke, C., 2019Sædelighedsfejden - Let's talk about sex. In: Politiken Historie, Vol. 5, Politikens Udgivelsesselskab A/S, København, 2019. ISS2596-6987 


Vi diskuterer sex, køn, krop og grænser som aldrig før. Her trækker vi på en arv fra sædelighedsfejden, der for 130 år siden gjorde op med, hvad det var god tone at tale åbent om, og for første gang var seksualmoral på den offentlige dagsorden. I artiklen beskrives det, hvordan sex for første gang blev en del af den offentlige samtale under 1880’ernes Sædelighedsfejde.  

 

Floris, L. & Sorenius, P., 2019: Kulturlandskaber ved Femern Bælt – Før, nu og næsten i fremtiden. InJensen, A.-E., Keil, D., Knöchel, A. (eds.): Nordmus. Ein grenzübergreifendes regionales Museumsnetzwerk : Et grænseoverskridende regionalt museumsnetværk. Nordmus C/O Museum Lolland-Falster, Nykøbing Falster, 2019. ISB87-87479-99-7 

 

Artiklen ser nærmere på, hvordan kulturlandskabet og kulturmiljø bevares lag på lag, men også ændres drastisk i forbindelse med et af de hidtil største infrastrukturbyggerier i Europa – den kommende fast forbindelse under Femern Bælt.

 

Arkæologi

 

Måge, B., 2019Syltholm VII: En atypisk beliggende Ahrensburglokalitet fra Syd-Lolland. In: GefjonVol. 4, s. 176-193. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2019. ISBN 978-87-7219-053-2- 

 

Lokaliteten Syltholm VII var en lille jagstation. Den synes alene at være besøgt én gang. Brændte knogler fra stedet er dateret til ca. 9500 f.Kr. Lokaliteten lå lavt i landskabet mellem to af Lollands nø-sv gående højderygge. En sådan placering uden udsigt er meget forskellig fra, hvad der er tilfældet på de hidtil kendte Ahrensburg-lokaliteter  Lolland.  Hhv. Sølbjerg og Ellebjerg, som begge ligger på markante bakketoppe med udsigt over det omgivende terræn. Det faktum, at Syltholm VII kun har været besøgt en gang, modsat de gentagne ophold, der ses på de højtliggende Lollandske lokaliteter, indikerer, at stedet ikke har haft omgivelser der gjorde det interessant at besøge igen. Ved udgravningen optrådte over 4 kg stærkt fragmenterede brændte knogler. Graden af fragmentering gjorde det vanskeligt at bestemme materialet, som imidlertid i hovedsag synes at bestå af kronhjort. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, hvilken region jægerne, der opholdt sig på stedet, en dag eller to for cirka 11.500 år siden, kom fra. De kan både være kommet fra sydvest, fra området omkring Ahrensburg-dalen eller fra sydøst fra det nuværende Mecklenburg  

 

Jensen, T Z. T, Sørensen, S. A., m.fl., 2019A 5700 year-old human genome and oral microbiome from chewed birch pitch. In: Nature Communications, Vol. 10, nr. 1, London, 2019. ISSN 2041-1723 

 

The rise of ancient genomics has revolutionised our understanding of human prehistory but this work depends on the availability of suitable samples. Here we present a complete ancient human genome and oral microbiome sequenced from a 5700 year-old piece of chewed birch pitch from Denmark. We sequence the human genome to an average depth of 2.3× and find that the individual who chewed the pitch was female and that she was genetically more closely related to western hunter-gatherers from mainland Europe than hunter-gatherers from central Scandinavia. We also find that she likely had dark skin, dark brown hair and blue eyes. In addition, we identify DNA fragments from several bacterial and viral taxa, including Epstein-Barr virus, as well as animal and plant DNA, which may have derived from a recent meal. The results highlight the potential of chewed birch pitch as a source of ancient DNA. 

 

Lauritsen, L. P., 2019: Store Heddinge kirke – et mysterium opklaret? In: SKALK:6 2019. Højbjerg 2019. ISSN 0560-1894 

 

Gennem det sidste århundrede er der kommet en række bud på hvorfor den smukke og mystiske kirke i Store Heddinge ser ud som den gør. Budene har primært fokuseret på at kirken har fungeret som en forsvarskirke, a-la de bornholmske, og mødekirke for kongen og dennes mænd forud for et korstog. Men artiklen her kaster et helt andet lys over denne kirkes design og planlagte brug. Forfatteren argumenter for at kirkens finurlige design skyldes en planlagt brug som valfartskirke, og dermed ikke en forsvarskirke.  

 

Phillipsen, B., Måge, B., Sørensen, S. A. & Olsen, J., 2019δ13C values of wood and Charcoal Reveal Broad Isotopic ranges at the base of the Food Web. In: RadiocarbonVol. 0, Nr. 00, Cambridge 2019. ISSN 0033-8222 

 

The aim of this study is to investigate the range, the degree of variability, and a possible time or species dependence of wood and charcoal δ13C values within one small study area. To achieve this, we used δ13C and 14C determinations of more than 400 archaeological samples from a ca. 300 ha area in Denmark, spanning 5000 years and covering several different species. The δ13C values of the wood and charcoal range from −32.8‰ to −21.2‰. We found no time-dependence of wood and charcoal δ13C values, neither in general nor within one species. The mean δ13C of all wood samples is −28.5‰, while the means of individual species range from −30.6‰ to −26.3‰. The mean of all charcoal samples is −25.7‰, with the means of individual species ranging from −28.1‰ to −24.3‰. The wood δ13C values can be used to infer the possible range of plant δ13C values, which otherwise are not available. They imply that a high degree of variability can be expected at the base of the food chain. This is relevant for palaeodietary studies that rely on the measurement of baseline isotope values. 

 

Mogensen, S. F., 2019: Den ukendte landsbyIn: I: Lolland-Falsters Historisk Samfund Årbog 2019, Nykøbing Falster, 2019. ISSN 0107-8798 

 

En arkæologisk udgravning langs jernbane mellem Stubbekøbingvej og Omfartsvejen ved Nykøbing F. bekræftede Museum Lolland-Falster i, at der her har været aktivitet i middelalderen. En større ukendt landsby med et formodet anlægstidspunkt en gang i 1000-årene og et ophør i slutningen af 1200-årene dukkede op under mulden. De mange genstande fortæller om en driftig og velstående landsby i 1200-årene, inden den pludselig ophører med at eksistere.   

 

Rasmussen, R., 2019: Kirkehøj – En enestående jættestue fra Lolland. I: Lolland-Falsters Historisk Samfund Årbog 2019, Nykøbing Falster, 2019. ISSN 0107-8798 

 

I 1962 og 1963 udgraver det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum resterne af en overpløjet gravhøj ved byen Udstolpe, nogle få kilometer syd for Sakskøbing. Efter at have afdækket tomten fra gravhøjen står det klart for museets folk, at der foran dem ligger resterne af Lollands hidtil eneste gravhøj med to separate jættestuekamre, hver anlagt i forlængelse af hinanden med hver deres indgang. I højfylden ligger adskillige menneskeknogler og oldsager af rav, ben, flint og keramik, hvilket alle vidner om, at kamrene i begge jættestuer har været flittigt brugt i bondestenalderen, hvor fortidsmindet blev opført. 

 

Sørensen, S. A., 2019: Tabt, kasseret eller ofret? - Tolkning af et kystbundet deponeringsområde i Syltholmfjorden på Lolland. In: Gefjon, Vol. 4, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus, 2019. ISBN 978-87-7219-053-2- 

 

Tabt, kasseret eller ofret? Artiklen er en præsentation af et kystnært deponeringsområde ved Syltholm-fjorden på Lolland. Der er en lang tradition for at tolke kystzonen ud for stenalderpladser som områder uden nogen form for anlæg eller strukturer. Denne holdning har gradvist været under ændring, og i artiklen bliver resultaterne fra en af de udgravninger, der blev foretaget inden opførelsen af den faste forbindelse mellem Lolland og Femern, brugt som argument for den opfattelse, at kystzonen bør betragtes som mere og andet end blot et område, hvor der deponeres affald. En ophobning af fund bestående af knogler med en overrepræsentation af underkæber, nedstukne stager og flere spektakulære genstande blev fundet inden for et meget begrænset område benævnt struktur A. Struktur A fortolkes som en ophobning af rituelle deponeringer inden for et langt større område med en blanding af affald og enkeltliggende rituelle deponeringer f.eks. hele nedsatte lerkar, en dolkstav og en skæftet økse presset ned i fjordbunden. Det hele deponeret på ganske lavt vand. Udgravningen har understreget, at vi er nødt til at være mere opmærksomme på kystzonen i vores tolkning af kystbundne bopladser og ikke blot betragte de fundne genstande som akkumulerede affaldsophobninger. 

 

Bevaring, museologi, interreg mv. 

 

Bønnelycke, C., 2019Anmeldelse af ”En holdbar forbindelse. Fællesmuseal konservering i 40 år. I. Fynske Årbøger 2019. Historisk Samfund for Fyn, Ullerslev, 2019. ISSN 0085-0918 

 

Anmeldelse af antologien "En holdbar forbindelse. Fællesmuseal konservering i 40 år", Langelands Museum, 2018. 

 

Christiansen, E., Jensen, A.-E., Keil, D. & Elmer, A.: Koldkrigsformidling på spidsen. I: Hansen, P. H. & Jespersen, M. (eds.): Koldkrig på museum: historier om kanoner, spioner og hverdagsliv. Langelands Museums Forlag og bibliotek, Rudkøbing, 2019. ISBN 978-87-92619-16-7 

 

Den historiekonstruktion, der sætter rammen for Museum Lolland-Falsters håndtering af koldkrigsemnet har, set i bakspejlet, været grundfortællingen om det lokale hverdagsliv i sidste halvdel af 1900-tallet. Ikke mindst de personlige møder med flygtningene, der kom over Østersøen. 

 

Keil, D., 2019: Projekt Nordmus. InJensen, A.-E., Keil, D., Knöchel, A. (eds.): Nordmus. Ein grenzübergreifendes regionales Museumsnetzwerk : Et grænseoverskridende regionalt museumsnetværk. Nordmus C/O Museum Lolland-Falster, Nykøbing Falster, 2019. ISB87-87479-99-7 

 

Projektlederens beskrivelse af Interreg 5a-projekt NORDMUS om dansk-tysk museumssamarbejde (2016 - 2019). 

 

Keil, D., 2019Museer i Danmark og Tyskland. Ligheder, forskelle og grænseoverskridende samarbejde i Interreg-regionen Deutschland-DanmarkInJensen, A.-E., Keil, D., Knöchel, A. (eds.): Nordmus. Ein grenzübergreifendes regionales Museumsnetzwerk : Et grænseoverskridende regionalt museumsnetværk. Nordmus C/O Museum Lolland-Falster, Nykøbing Falster, 2019. ISB87-87479-99-7 

 

Artiklen handler om museerne i den sydlige del af Danmark og i Slesvig-Holsten, om museer beliggende i en bred korridor langs grænsen mellem de to lande. Danmark og Tyskland er to tæt forbundne nabolande med store geografiske, samfundsstrukturelle, værdimæssige og historisk. Også museer er institutioner, som på deres respektive sider af grænsen forpligter sig på en værdikanon; de over hele verden gældende etiske retningslinjer for museer, som er indstiftet af International Council of Museums. Historisk er museerne i regionen opstået samtidigt på baggrund af fælles samfundsmæssige betingelser. Desuden har en række museer i denne dansk-tyske region allerede ofte samarbejdet hen over grænser. Dermed kunne man forvente, at man gensidigt kender hinanden godt, ved hvordan museumsarbejdet fungerer i hinandens lande, og man forventer i denne henseende egentlig ingen fundamentale forskelle. Og alligevel viser det sig i forløbet af samarbejdet i Interreg-projektet MusBelt og NORDMUS, at museerne i Danmark og Tyskland adskiller sig fra hinanden langt mere end forventet. Det er ikke kun et interessant fænomen, men også et vigtigt aspekt, når det kommer til museumssamarbejde hen over grænsen. 

 

Jensen, A.-E., Keil, D. & Knöchel, A. V. (eds.), 2019: NORDMUS - ein grenzübergreifendes regionales Museumsnetzwerk: Et grænseoverskridende regionalt museumsnetværk. Antologi. Nordmus c/o Museum Lolland-Falster, Nykøbing Falster, 2019. ISBN 87-87179-99-7 

 

Antologi om det grænseoverskridende museumssamarbejde – Nordmus. 

 

Meinhardt, S. & Jensen, A.-E., 2019: En grænseløs forhistorie - Kulturarvsforvaltning og arkæologi på museerne på tværs af Østersøen og på tværs af den dansk-tyske landegrænse: Eine grenzenlose Urgeschichte - Kulturerbemanagement und Archaölogie an Museen über die Ostsee und deutsch-dänische Landgrenze hivweg. InJensen, A.-E., Keil, D., Knöchel, A. (eds.): Nordmus. Ein grenzübergreifendes regionales Museumsnetzwerk : Et grænseoverskridende regionalt museumsnetværk. Nordmus C/O Museum Lolland-Falster, Nykøbing Falster, 2019. ISB87-87479-99-7 

 

Kulturarvsstrategi for museumsforbundet Nordmus fra et arkæologisk perspektiv. Med baggrund i forfatternes arkæologiske baggrund i hhv. det Slesvig-Holstenske og danske grænseland diskuteres udviklings perspektiver og den deraf resulterende strategi for fremtidigt samarbejde.