Til eftermiddagskaffe hos møllerens kone

m'øllerens kone

EGN Lolland-Falster inviterer til eftermiddagskaffe ved møllerens kone

Træd ind i Skovpavillonens hyggelige, højloftede dansesal, hvor der helt ekstraordinært er dækket op til et kagebord ud over det sædvanlige, når EGN og DE GAMLE HUSE byder på en historisk smagsoplevelse, hvor kage og bagværk er i fokus.

Denne dag får I en helt særlig museumsoplevelse i selskab med to af Museum Lolland-Falsters museumsinspektører, Anne-Lotte Sjørup Mathiesen og Vibeke Knöchel Christensen, som vil tage jer med på en smagfuld rejse gennem kagens historie – fra middelalderens fedtkager til de moderne flødeskumskager der begynder at dukke frem omkring år 1900. Kagens spændende historie vil naturligvis på bedste EGN-vis gå hånd i hånd med smagsoplevelsen, når vi skal smage på lækkerierne, som er fremstillet på baggrund af originale opskrifter af Bagermester Marc Pabst.

Billetten inkluderer entré til DE GAMLE HUSE, Maribos frilandsmuseum, som denne dag afholder den traditionelle håndværkerdag, hvor man har mulighed for at besøge opleve museet enten før eller efter arrangementet.

Møllerens kagebord

Pandekager

Søsterkage

Citrontærte

Napoleonshat

Gåsebryst

————————

EGN er et madkulturprojekt, som tager afsæt i madens evne til at samle, understøtte og styrke den fælles tilknytning, samhørighed og stolthed med udgangspunkt i Lolland-Falsters rige madkultur.

EGN er forankret i både historien, nutiden og fremtiden.

EGN er for alle!

 

 

Dette arrangement afholdes i samarbejde med Danske Maddestinationer.


Med mindre andet er angivet, afholdes arrangementet på dansk.

Priser

Kaffe og kage, hold I: kl. 11-12.30
195
Kaffe og kage, hold II: kl. 14-15.30
195

Dato

16. oktober 2021

Tid

11:00 - 15:30

Sted

DE GAMLE HUSE

Arrangør

DE GAMLE HUSE

DEl

ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER

No event found!