Til middag hos Cornelius S. C. Rödder

reklametegning

Lad dig fortrylle og rejse ind i et ganske særligt univers på grænsen til virkeligheden, når EGN og MUSEUM OBSCURUM inviterer til en festlig middag blandt gådefulde fabeldyr og mystiske væsner i det mere end 600 år gamle gæstgiveri Czarens Hus.

Denne aften byder boet efter Cornelius S.C. Rödder og EGN indenfor i det smukke gamle gæstgiveri Czarens Hus, hvor der lægges an til en festaften fyldt med spændende fortællinger og mystiske anekdoter. Vi skal på en oplevelsesrejse tilbage til eventyrernes tid, og EGN-projektets kokke har tryllet med lokale og eksotiske råvarer og kreeret en fornem festmenu med ikke mindre end en seks retter a’ la år 1880-1900.

I løbet af aftenen bliver der mulighed for at komme på små ekspeditioner op i Museums Obscurums udstilling, hvor aftenens værter, afdelingsleder Leif Plith Lauritzen og museumsinspektør Vibeke Knöchel Christensen vil fortælle gode historier fra Cornelius univers og dagbøger, og om Cornelius’ interesse for det eksotiske og sælsomme

Der er tale om en nytænkende og spændende tilgang til de originale opskrifter og lokale råvarer, og vi tør godt love jer en uforglemmelig smagsoplevelse i MUSEUM OBSCURUMS fantastiske finurlige verden.

 

Cornelius S.C. Rödders festmenu

Brunet suppe med Kastanier

Spejleæg med Madeira Jus.

Krustader a la Palerme

Plukfisk af kabilau

vildtragout

Romersk punch

 

Prisen inkluderer entré til MUSEUM OBSCURUM, Cornelius S.C. Rödders menu inkl. drikkevaremenu

 

Indgang på dagen sker gennem Czarens Hus i Langgade 2, 4800 Nykøbing F.

————————
EGN er et madkulturprojekt, som tager afsæt i madens evne til at samle, understøtte og styrke den fælles tilknytning, samhørighed og stolthed med udgangspunkt i Lolland-Falsters rige madkultur.
EGN er forankret i både historien, nutiden og fremtiden.
EGN er for alle!

 

Dette arrangement afholdes i samarbejde med Danske Maddestinationer.


Med mindre andet er angivet, afholdes arrangementet på dansk.

Priser

Billet med vinmenu
995
Billet med ølmenu
995
Billet, alkoholfri drikkemenu
995

Dato

12. november 2021

Tid

18:00 - 22:00

Sted

MUSEUM OBSCURUM

Arrangør

MUSEUM OBSCURUM

DEl

ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER

No event found!