Pressemeddelelse 23. januar 2020

Frem til 1. juni 2020 er der gratis entre på Stiftsmuseet i Maribo, hvor der også er kommet nye åbningstider

Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo, foto: Museum Lolland-Falster

Gratis entré på Stiftsmuseet i Maribo

Frem til 1. juni 2020 er der gratis entre på Stiftsmuseet i Maribo, hvor der også er kommet nye åbningstider

I skrivende stund bliver der hamret og banket til den helt store guldmedalje på Stiftsmuseet i Maribo, hvor Museum Lolland-Falster er i gang med at opbygge en ny stor særudstilling. Udstillingen bliver etableret i museets store udstillingssal og skal formidle de store arkæologiske udgravninger, som museet foretager øst for Rødbyhavn forud for den faste Femernbæltforbindelse. En udstilling, hvor stenalderpigen Lola bl. a. præsenteres, og som man kan læse mere om på https://www.lollandsstenalder.dk/.

“Da byggeriet af udstillingen ikke kan undgå at være generende for museets gæster, har vi valgt, at vi frem til åbningen af udstillingen i juni 2020 giver gratis adgang for alle, der ønsker af besøge Stiftsmuseet,” fortæller Dorthe Fibæk, butikschef ved Museum Lolland-Falster og fortsætter: ”Dog har vi valgt at lukke museet helt fra 1. juni og frem til, at udstillingen åbner d. 20.  juni, for at vi lige kan få de sidste detaljer på plads i fred og ro. Men så kan I også glæde jer til, at Stiftsmuseet igen slår dørene op”.  

Udover at der er gratis entré i perioden, er der også kommet nye åbningstider på Stiftsmuseet. Så skulle du have lyst til at bruge det gode tilbud, så tjek lige de aktuelle åbningstider.

1. januar - 31. marts
Søndag-tirsdag: lukket
Onsdag: 10-14
Torsdag: 12-16
Fredag: 10-14
Lørdag: 10-12.30

1. april - 14. juni (fra 1.-14. juni er der lukket i museets udstilling, men der er åbent i Turistinformationen)
Mandag: 10-15
Tirsdag: lukket
Onsdag: 10-15
Torsdag: 12-15
Fredag: 10-15
Lørdag: 10-12.30
Søndag: lukket

15. juni - 31. August (fra 15.-20. juni er der lukket i museets udstilling, men der er åbent i Turistinformationen)
Mandag - fredag: 10-17
Lørdag: 10-14
Søndag: lukket 

For yderligere oplysninger kontakt: Dorthe Fibæk, butikschef ved Museum Lolland-Falster på df@museumlollandfalster.dk / 51 21 25 06

Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Stiftsmuseet i Maribo

Stiftsmuseet på Banegårdspladsen i Maribo, foto: Museum Lolland-Falster

 

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld