Pressemeddelelse 26. juni 2020

Regeringens sommerpakke betyder halv pris på entrébilletten til Museum Lolland-Falsters fire udstillingssteder fra 27. juni til 9. august.

Museum Lolland-Falster halverer entréprisen

Regeringens sommerpakke betyder halv pris på entrébilletten til Museum Lolland-Falsters fire udstillingssteder fra 27. juni til 9. august.

Nu bliver sommeren lidt sjovere for både museumsgæster og deres pengepunge. Museum Lolland-Falster giver i perioden mellem 27. juni og 9. august halv pris på entrebilletten.

For kun 32,5 kroner kan du besøge stenalderpigen Lola og rejse gennem stenalderen i Stiftsmuseets store og flotte udstilling LOLA. For samme beløb kan du boltre dig i dine tipoldeforældres verden på Frilandsmuseet De gamle Huse i Maribo. Du kan få et gys i Museum Obscurums mystiske verden eller kigge ind i familien Reventlows elskede sommerbolig på Reventlow-Museet Pederstrup.

- Vi griber den mulighed, som regeringen har åbnet, for at give halv pris på entréen til museets udstillingssteder, og vi vil på den måde bidrage til, at både turister og borgere på Lolland-Falster får en god og oplevelsesrig sommer trods corona-krisen, siger Ulla Schaltz, som er direktør på Museum Lolland-Falster.

De 50 procent på prisen gælder også enkeltstående aktiviteter såsom byvandringer og omvisninger.

Billetter til museerne og aktiviteter købes online via Museum Lolland-Falsters hjemmeside.

For yderligere information og interview kontakt:

Ulla Schaltz, direktør for Museum Lolland-Falster: Tlf.: 25 59 34 54. E-mail: uls@museumlollandfalster.dk

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Gæster i udstillingen LOLA

Foto: Udstillingen LOLA er en rejse gennem stenalderen, og frem til 9. august koster billetten det halve.

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld