Pressemeddelelse 13. juli 2020

Reventlow-Museet Pederstrup inviterer til fødselsdag som i 1818. Kom og vær med til at fejre Eduards 8-årsfødselsdag. Billetter købes på forhånd.

Invitation til fødselsdagsfest

Kom til fødselsdagsfest som i 1800-tallet på Reventlow-Museet Pederstrup lørdage i sommerugerne

Det er med stor fornøjelse, at vi inviterer dig og din familie til Eduard Reventlows 8-årsfødselsdag. Men da vi har sendt vores tjenestefolk på sommerferie, har vi dog brug for lidt hjælp med at gøre klar til herlighederne.

Vi har fundet det fine porcelæn frem, som skal pryde fødselsdagsbordet, og som vi skal nyde kage og chokolade af. Efter lækkerierne og et højt hurra fortsætter herlighederne i vores store park, hvor vi holder kroketturnering og laver en skattejagt til Eduards hemmelige steder.

“Det er altid en fornøjelse at blive inviteret til fødselsdagsfest, og hvis den så har et historisk og autentisk twist oveni, kan det jo kun blive festligt og fornøjeligt,” fortæller Louise Sebro, museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster.

Køb billet via https://museumlollandfalster.billetexpressen.dk/event/sheet/eduards-fodselsdag-D11874B2170F430287766DFCB050D5D8

Aktiviteterne er støttet af regeringens pulje til sommeraktiviteter til børn og unge i 2020 som følge af COVID-19.

Hvornår: hver lørdag i juli og august fra og med 18. juli samt søndag den 19. juli. Alle dage fra kl. 12-14.

Mødested: Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L

Pris: til og med 9. august: børn og unge 8 kr. i gebyr, voksne 95 kr., efter 9. august børn og unge 8 kr. i gebyr, voksne 115 kr.

NB.: Max. 24 personer pr. arrangement.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebillede:


Et dækket fødselsdagsbord
 

Foto: Museum Lolland-Falster

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld