Pressemeddelelse 24. november 2020

Bjørnar Måge, arkæolog ved Museum Lolland-Falster, holder foredrag om de arkæologiske udgravninger i Rødbyhavn på Stiftsmuseet i Maribo d. 15. december 2020 kl. 19. Billetter købes på forhånd via Museum Lolland-Falsters hjemmeside.

Var Lollands sydkyst oldtidens Paradis?

Foredrag om mennesker og identitet i Lollands stenalder på Stiftsmuseet i Maribo d. 15. december

De seneste ni års arkæologiske undersøgelser i anlægsområdet for den kommende Femernforbindelse har givet os ny viden og en mere nuanceret forståelse af livet for de mennesker, der i sten- og bronzealder beboede det sydlige Lolland.

Nye naturvidenskabelige metoder i form af dna-analyse har givet os mulighed for at komme helt tæt på enkeltindividet LOLA, og offerskikke giver os indblik i datidens menneskers tanker og forestillingsverden, mens større konstruktioner som fiskegærder vidner om lyst og evne til at organisere sig og investere i fremtidigt afkast.

“I dette foredrag går vi bagom genstandene, og vi ser nærmere på de nyeste naturvidenskabelige undersøgelser, som måske kan fortælle os mere om de mennesker, som levede på Lollands sydkyst for tusindvis af år siden. Hvem var de? Hvordan så de på verden?”  fortæller Bjørnar Måge, projektleder på udgravningerne og arkæolog ved Museum Lolland-Falster.

Dette er lidt af, hvad I kan høre om ved foredraget på Stiftsmuseet i Maribo, der naturligvis er krydret med en masse fantastiske billeder fra de mange års arkæologiske undersøgelser.

Foredraget varer ca. 45 minutter, hvorefter der er mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen om stenalderpigen LOLA.

Der sørges naturligvis for, at gældende retningslinjer i forbindelse med Covid-19 bliver overholdt.

Da vi pga. forsamlingsforbud kun må være 25 personer i foredragslokalet, SKAL billetter bestilles på forhånd. Billetter købes på forhånd via www.museumlollandfalster.dk.

Husk at medbringe mundbind, da dette skal bæres, når du bevæger dig rundt i museets lokaler.

For yderligere information og interview kontakt: Bjørnar Måge på: 52 51 30 76 /
bjm@museumlollandfalster.dk

Hvor: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo

Hvornår: 15. december 2020 kl. 19

Pris: 95 kr.

--*--*--*--*--*--*--*--*--*--*--

Pressebilleder:

Lerskive med tandmærker

Lerskive med bidemærker efter mindre barn fundet i udgravningerne ved Rødbyhavn. Foto: Museum Lolland-Falster

Udstillingen LOLA

Udstillingen LOLA på Stiftsmuseet i Maribo. Foto: Museum Lolland-Falster

 

 

Museum Lolland-Falster
Frisegade 40, 4800 Nykøbing Falster

Tlf.: 54 84 44 00
Mail: post@museumlollandfalster.dk

Telefontid:
Tirsdag - torsdag: 10-14
Fredag: 10-13

Afmeld