I EGN-projektet er der afsat en puljesum på i alt 120.000 kr., som skal bruges på at støtte op om særlige initiativer med afsæt i EGNs visioner om lokal madkultur og fællesskabende aktiviteter.
Det kunne f.eks. være:
langbordsmiddage, åbne kokkeskoler, workshops (eksempelvis i filetering, madspild, bæredygtighed og råvarediversitet), ”smag på”-dage, teaterstykker, produktudviklinger, frugtplukningsarrangementer, middage i marken, høstfester hos landmænd, fisketure m.m.
Initiativerne skal være med til at rodfæste projektet lokalt.
Der åbnes for ansøgninger til EGN LEGATER d. 1. juli 2021.
Puljen er åben, så længe der er midler i den.
Der er ingen ansøgningsfrist – og ansøgninger vurderes løbende (svartid: Max. en måned).
Projektet skal være gennemført og afrapporteret pr. 1. januar 2023
Hvis I har nogle spørgsmål angående legaterne, eller hvordan man søger, så kontakt os også gerne på egn@museumlollandfalster.dk
Note: Danish only