Logo Egn Lolland-Falster
Logo Nordea-fonden

Det sker

EGN Lolland-Falsterplanlægger mange spændende og anderledes oplevelser, hvor du som gæst kan smage dig gennem madkulturens mange historier og facetter.

I EGN Lolland-Falster kalenderen får du et overblik over, hvad vi har planlagt, og hvornår du kan deltage i et EGN Lolland-Falster arrangement, ligesom du også vil kunne finde links til billetter og mere information.

Kalenderen bliver løbende opdateret med mere information og flere events, så følg med.

Under undervisningstilbud kan du læse mere om hvilke skoleforløb vi tilbyder til folke- og privatskoler og hvornår. EGN Lolland-Falsters skoleforløb er gratis og kræver forudgående tilmelding.

EGN kalender

No event found!

Undervisnings­tilbud

For skoler

Følg med – EGN Lolland-Falster udbyder gennem Kulturtjenesten skoleforløb med udgangspunkt i forskellige temaer.

Herunder vil I kunne finde information om de gratis undervisningsforløb, som vi arbejder med i EGN Lolland-Falster
– og som du og din klasse kan tilmelde jer i løbet af både 2021 og 2022

Vi kommer til at arbejde med emnerne:

  • JORDENS FEDME

  • FRUGTPLANTAGER

  • KYSTMAD

  • VILD MAD

Bord med mad på og mange glade børn og voksne

EGN Lolland-Falsters Undervisningsmateriale

Her kan du læse om og downloade vores opskrifter og undervisningsmateriale fra tidligere EGN Lolland-Falster undervisningsforløb

Kystmad

billede af Skoleundervisning

 

Dette skoleforløb handlede om fiskeri og kystmad.

Med fokus på den levende havn i Langø hørte vi spændende historier om livet
som fisker og lærte om kystfiskeriets historie på Lolland og Falster.

I kan downloade undervisningsmateriale og  klasseopskrift her.

I EGN Lolland-Falsters Madkulturlaboratorium i Czarens Hus i Nykøbing Falster lærte skoleklasserne at filetere hornfisk, som derefter blev skåret ud i passende stykker, paneret, stegt og til slut serveret sammen med ovn-kartofler og hjemmerørt mayonaise.

Skulle I have lyst til at lave det derhjemme, så kan I downloade familieopskrifterne her.

Og hvis I gerne vil høre om Langøs fiskeri-historie, så se vores små infofilm

Frugternes land - konservering

 

Til dette forløb besøgte skoleeleverne den gamle herregård Pederstrup.

Her blev de klogere på den store tradition for frugtdyrkning på Lolland, Falster og øerne og kunne selv få lov, til at eksperimentere med at konservere og forædle lokale frugter og bær.

I kan downloade undervisningsmateriale og klasseopskrift her.

I EGN Lolland-Falsters Madkulturlaboratorium på Reventlow-Museet Pederstrup lærte skoleklasserne at udstene kirsebær, som derefter kogt med sukker og vanille til en lækker gammeldags kirsebærsauce og hældt på glas til senere brug. Desuden lavede eleverne en skøn og hurtig æblekage med flødeskum, som blev nydt i fællesskab.

Har I lyst til at prøve det derhjemme, så kan I finde familieopskrifterne her.

VI HAR OGSÅ EN lille INFOFILM om Stevnskirsebærret fra Frederiksdal

Smag på julen

Egn skoleundervisning jul

Til vores juleforløb var temaet naturligvis jul og EGN Lolland-Falsters undervisere kom ud i skolekøkkenerne på skolerne.

Her blev der arbejdet med to forskellige klejneopskrifter fra det lokale Horslunde Bageri, og der blev også snakket om julens traditioner og især om de forskellige madtraditioner som knytter sig til juledagene i Danmark både nu og tidligere.

I kan downloade undervisningsmateriale og klasseopskrift her.

I skolekøkkenerne lavede halvdelen af klassen Gammeldags klejner mens resten af klassen lavede norske klejner. Nogle af klejnerne blev kogt på gammeldags manér i svinefedt, mens resten blev kogt i Palmin kokosfedt. Således kunne eleverne nemlig selv mærke, dufte og smage forskel.

Har I lyst til at prøve opskrifterne herhjemme, så kan I finde dem her.

Jordens Fedme

billede f børn der undervises i gamle ærtesorter

Under emnet Jordens Fedme arbejde vi med bælgfrugter – og mere specifikt med de lokale grå-ærtesorter Lollandske Rosiner og Brun ært fra Nakskov.

Skoleklasserne blev inviteret ind i vores Madkultur-Laboratorium i Czarens Hus i Nykøbing F., hvor vi talte om ærternes historie lokalt her på Lolland og Falster. Derefter gik  vi sammen i køkkenet for at smage på og arbejde med de to typer ærter.

I kan downloade undervisningsmateriale og klasseopskrift her.

I køkkenet blev der lavet en gammel ret: Søbeærter, som er en klassisk supperet lavet på gråærter, som man spiste i bondesamfundene i 1800-tallet. Vi lavede også nogle nyere retter, nemlig ærtehummus og bagte ærter. Alt sammen blev tiil slut serveret og spist med noget godt surdejsbrød til.

Har I lyst til at prøve opskrifterne herhjemme, så kan I finde dem her.