Hvordan så bopladsen ud?

Oversigt over bopladsen, som den var afdækket i 2010. Her var fundet 19 hustomter (blå linjer), et opfyldt vandhul (blå), kogegruber (sorte) og fundrige udsmidslag (gråskraveret).

På den østlige del af bopladsen har ligget mindst 15 huse. En del af hustomterne overlapper hinanden, så de kan ikke alle have været samtidige, men der er også huse, som må have ligget på det samme sted i mange år.

I de fleste af husene er der fundet bevarede gulvlag, hvilket er helt specielt. I Hus 18 fandtes lergulvet i hele huset. I den vestlige ende, beboelsesdelen, var det op mod 20 cm tykt, og her lå også husets ildsted. Under ildstedet havde man lagt et smadret lerkar - det er måske blevet ofret for at sikre sig mod ildebrand?

Hus 18 indeholdt flere husofre. Det var lerkar, som oprindeligt har indeholdt mad eller drikkelse, og er blevet nedsat i forbindelse med, at huset er blevet bygget. I husets østlige ende har formentlig været stald. Her fandtes også lergulv, men det havde kun en tykkelse på ca. 5 cm, og bar tydelig præg af nedslidning. Man har sikkert ikke vedligeholdt gulvet i stalden på samme måde, som i beboelsesdelen.

På bopladsområdets vestlige del lå også huse, men de var mindre. Der kan være tale om forrådsbygninger eller måske har tyendet haft deres boliger her. Mod syd blev fundet sporene efter nogle kraftige hegnsgrøfter, der indrammede et område med 4-5 huse fra forskellige faser. Hvilken betydning dette område har haft, står endnu hen i det uvisse.

På bopladsens nordlige del lå ingen huse, men til gengæld et ca. 18 meter bredt menneskeskabt vandhul. Mange af dagligdagens aktiviteter har fundet sted omkring det, for vandhullet var omgivet af kogegruber, brugt til madlavning. Det kan dog ikke udelukkes, at vandhullet også var brugt til rituelle aktiviteter, f.eks. ofringer. Fundet af to brønde viser, at det også var i dette område, at man hentede vand til bopladsen. Mod nordvest lå bopladsens mødding, hvor der blev fundet store mængder lerkarskår og dyreknogler. Den massive ophobning af affald er med til at vise, at bopladsen har været beboet længe.

Bopladsens indretning fremstår meget velreguleret. Den er opdelt i tydelige områder, som sikker har haft forskellige funktioner. Opdelingen har formentlig grundlæggende været af lavpraktiske årsager: madlavning og køkkenmødding holdt man langt fra de fine, store beboelseshuse.

Del af en velbevaret hustomt med lergulv og stenlagt ildsted.

Hvorfor tror vi, det er Hobyfyrstens boplads?

Bopladsen ligger kun 300 meter fra Hobygravens findested, og dateringen viser, at de er samtidige. Derudover spiller topografien en vigtig rolle. Nu er området inddæmmet og drænet, men inden dette skete, lå bopladsen ved Hoby på et lille næs i Rødby fjord, kun ca. 2 meter over havniveau. På det eneste andet beboelige næs i området, har man ligeledes fundet en del grave og bebyggelsesspor fra jernalderen, men ingen af dem, er fra samme tidsperiode som Hobygraven.