Hvordan er jættestuen bygget?

Akvarel af Kong Svends Høj inden Nationalmuseets
restaurering (Claus Gress 1986)
Højens to gavlender er trukket indad i et buet forløb, og består
hver af syv sten, hvoraf den midterste er højest. Herved får højen
form som et hus med sadeltag.
Første fase i byggeriet var anbringelsen af bærestenene. De blev
rejst på den gamle markoverflade, og placeret med en svagt skrå
hældning, så de bedst muligt kunne klare dækstenenes tryk. Den
midterste dæksten over gangmundingen kaldes 'nøglestenen', og er
placeret således, at den låser de øvrige dæksten fast.
Indgangen til Kong Svends Høj var i oldtiden spærret af én af de
store randsten. Skulle man ind i højen, foregik det således gennem
en smal skakt bag én af randstenene. I bunden af skakten trådte man
ned på et gulv af sandstensfliser, hvorfra man kunne løfte
gulvpladen op, og på knæ kravle ind i gravkammeret.
For at holde jordfylden på plads har man fyldt randstenskædens
mellemrum ud med en mur bestående af flade sandsten. Det samme har
man gjort mellem de store bæresten i gravkammeret, for at sikre
sig, at kammeret forblev tørt. Dette murværk kaldes en
'tørmur', hvilket egentlig betyder, at muren er lavet uden
bindemiddel. Arkæologiske undersøgelser har dog påvist, at
bygmestrene i flere tilfældeharbrugt bindemiddel, oftest i form af
en våd kridtmasse, der har fungeret som mørtel.
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at opførelsen af en
jættestue var et stort og ressourcekrævende anlægsarbejde. Det
krævede en stor viden og erfaring at håndtere de op til 20 tons
tunge sten. At så mange jættestuer er bevaret den dag i dag, vidner
kun om, hvor gennemtænkte ingeniørarbejder, der er tale om.
Hvordan de store dæksten blev transporteret og rejst er dog
stadig en gåde. Der er gennem tiden kommet mange bud, og arkæologer
over hele Europa har afprøvet de fleste metoder uden et
tilfredsstillende resultat. Man må nok forestille sig, at
gravkammeret har været afstivet med tømmer på kryds og tværs. I
nogle jættestuer har man fundet spor efter en mulig jordrampe,
hvorpå man kan have trukket dækstenene op til bærestenenes øverste
kant. I en jættestue i Sønderjylland fandt man bag en bæresten
sporet efter en 50 cm tyk stolpe, som kan have været brugt til at
løfte de tunge dæksten op.

Den nuværende indgang til gravkammeret.
Oprindeligt var hullet dækket af den store sten, der nu ligger
foran.