Landskabet, renerne og jægerne

Tundra ved Nunavut, Nordcanada. Foto:
Adialla.
Med lidt forsigtighed - pga. Danmarks geografiske placering -
kan det landskab, de første mennesker mødte omkring 12.500 f.Kr.,
sammenlignes med nutidens tundra fra de arktiske egne.
Fra højtliggende, stenbestrøede bakker kunne jægerne overskue et
terræn, hvor renerne var tvunget til at tage bestemte veje. Det
kunne være i nærheden af vadesteder, i dalbunde og ved snævre
passager mellem søer og bakker. Det var ikke let at komme tæt på
dyrene i det åbne landskab. Derfor udvalgte jægerne sig steder,
hvor renerne havde få muligheder for at undslippe. Fra disse
jagtposter kunne de ligge og vente på dyrene, når de var på deres
faste trækruter. De fleste bopladser fra den tid ligger placeret
sådan.
Verden så dengang meget anderledes ud end i dag. Især skal
bemærkes forholdet mellem land og hav. Eksempelvis var
Sydskandinavien landfast med, hvad der i dag er de Britiske Øer, og
man kunne gå tørskoet fra Tyskland over Lolland og Falster til
Sjælland. Det er derfor, at renerne efter istiden kunne vandre fra
de varmere områder i Mellemeuropa til de skandinaviske lande.