Renerne var rigdom
Foto: Alexandre Buisse
Rensdyret er et hårdført dyr. Det besøgte sæsonmæssigt landet i
store flokke i sin søgen efter mad. Datidens landskab kendes ikke
præcist. Men på baggrund af arkæologiske fund har det været muligt
at skitsere en række mulige vandringsruter. Vandringsruter som
dyrene måske har fulgt gennem århundreder. Langs med renernes
trækruter findes de arkæologiske spor efter rensdyrjægerne.
Datidens jægere var nomader, der sæsonvis lagde deres bopladser
tæt på renernes ruter. De søgte at krydse renernes vandringsruter,
når dyrene var i den bedste foderstand og det nemmeste bytte. Ved
at lære renernes vaner og landskabet at kende, kunne jægerne skaffe
de byttedyr, der var behov for. Fra højtliggende steder i
landskabet kunne de overskue renernes ruter. De vidste, at hvis
renerne var tvunget til at krydse vadesteder i dalbunde eller ved
snævre passager, var chancerne for bytte størst.
For jægerne betød renerne rigdom, da byttet blev anvendt
intensivt. Kødet blev tørret, knoglefedt blev kogt, skind blev
lavet til telte, vinterpelse blev bearbejdet, og sener og tak
forarbejdedes til bl.a. jagt- og fiskeredskaber.