I centrum af Falster

Der er ingen tvivl om, at Virkets placering midt på Falster har været en strategisk beslutning. Set ud fra både et militært, økonomisk og administrativt synspunkt er voldanlæggets beliggenhed ideel. Ved Virket mødes de vigtige adgangsveje fra både Øst-, Vest- og Sydfalster. Fra de to nærliggende åer, Tingsted å og Fribrødre å, har der været adgang til henholdsvis Guldborgssund og Grønsund.

Voldanlæggets centrale beliggenhed betød, at næsten hele Falsters befolkning ville kunne nå i sikkerhed bag voldene inden for 2-3 timer, hvis det blev nødvendigt. Det har dog næppe været et sted, man har ønsket at opholde sig i længere tid ad gangen, for området inden for voldene er for vådt og sumpet til egentlig beboelse. Det er sandsynligt, at voldanlægget også har tjent til skræk og advarsel. Der er stor signalværdi i opførelsen af et stort bygningsværk, og alene truslen fra bygherren om, at man kunne bemande voldene med veloplagte krigere, kan have afværget angreb.

Der er ingen tvivl om, at volden også har haft en økonomisk og administrativ funktion. Kontrollen over de vigtige adgangsveje betød retten til at afkræve told og afgifter fra de gennemrejsende. Det er næppe heller tilfældigt, at voldanlægget ligger ideelt i forhold til de gamle administrative inddelinger i herreder og skibener. Udover hærtjeneste dannede inddelingerne grundlag for skatteopkrævning og retssystemer, og det er derfor også interessant, at Virket ligger på grænsen mellem Falsters to herreder. Måske markerede voldanlægget netop grænsen mellem to stormandsslægters magtområde.

Volden ved Virket ligger midt på Falster. Næsten hele øens befolkning ville kunne nå i sikkerhed bag voldene inden for 2-3 timer. Ringene markerer radius på 5-10-15 km.

Hvor gammel er Virket?

Virkets alder kan ikke afgøres med sikkerhed. En arkæologisk undersøgelse forsøgte i 1970'erne at komme nærmere et svar på det gådefulde voldanlæg, men selvom der blev gravet adskillige snit gennem voldene, fandt man intet materiale, som kunne anvendes til datering.

Når arkæologerne mener, at Virket stammer fra jernalderen, skyldes det derfor en række andre faktorer. Først og fremmest er jernalderen (ca. 500 f.Kr.-800 e.Kr.) en periode, hvor der opføres mange forsvarsanlæg i hele Danmark. Man har kendskab til søspærringer og befæstede landsbyer, men også flere voldanlæg, som i deres opbygning ligner Virket med simple jordvolde og spidsgrave. I løbet af jernalderen ses en øget militarisering af samfundet, som hænger sammen med udbredte konflikter mellem stammer eller stormandsslægter. Det er nærliggende, at også Virket - på lige fod med de mange andre forsvarsanlæg - er opført i denne sammenhæng.

En anden årsag er, at området omkring Virket er ganske rigt på fund fra jernalderen. Både prægtige skattefund og fornemme gravpladser er fundet i umiddelbar nærhed af voldanlægget, hvilket peger på, at en magtfuld stormand boede i området. Det er netop en sådan stormand, som ville kunne mobilisere ressourcerne til opførelsen af et voldanlæg som Virket.