Et designet landskab

Haven ved Pederstrup. Foto: Finn Brasen.

Et kulturlandskab er et område, hvor landskabet bevidst er manipuleret og ændret gennem tid. Der er forskellige elementer, som indikerer, at et kulturlandskab er designet til at udtrykke status og magt. Disse elementer kan sammen, og hver for sig, signalere, at man er trådt ind i et aristokratisk landskab.

Det aristokratiske landskab ses for eksempel omkring de danske herregårde: her er store marker, brede alléer og store parkanlæg - der er ingen tvivl om, at man træder ind i et herregårdslandskab.

De omtalte elementer er blandt andet: religiøse institutioner, haver/dyrehaver/parker, landsbyer samt vand som element i landskabet.

De religiøse elementer kan være en kirke, et kapel eller et kloster. Kristendommen var den styrende faktor i datidens samfund, og derfor gav kirkebyggeri status. Der kendes flere eksempler på, at borg og kirke ligger i tilknytning til hinanden. Dyrehaver, parker og haver blev brugt til jagt og rekreation - statusgivende aktiviteter. Landsbyerne er ligeledes en del af det designede landskab, eftersom der ofte opstår en by i nærheden af en borg. Landsbyerne kan være planlagt eller opstået på grund af det behov for ressourcer og håndværk, som borgen har. Vand, i form af f.eks. anlagte søer eller voldgrave, har ligeledes flere funktioner. Det forstærker den visuelle virkning af arkitekturen, adskiller forskellige sfærer, fungerede som fødekilde, og besidder et fortifikatorisk element.

En borg kan sagtens stå alene uden disse komponenter, men ved at anvende en eller flere af ovenstående elementer vil borgens magt blive fremhævet, og det omkringliggende 'aristokratiske landskab' vil skille sig ud fra det øvrige landskab.