Gammelholm
Gammelholm blev i 1800-tallet rammen om
Neergaard-slægtens familiegravsted.
Gammelholm er forløberen for Fuglsang herregård, og ligger ca.
500 nord for denne. Voldstedet er meget fint og velholdt. Dette
skyldes ikke mindst, at der i 1850 blev indrettet et gravsted på
voldstedet for Neergaardfamilien, der ejede Fuglsang. Stedet
fremstår derfor som et romantisk refugium.
Borgbanken måler ca. 50x65 m, mod nord, vest og øst omgivet af
voldgrav, der stadig er vandførende. Mod vest og nord er yderligere
en høj ydre vold. Borgen på Gammelholm lå så den kunne kontrollere
indsejlingen til Flintinge å ved Guldborgssund.
Stedet kendes som Fuglsang allerede fra 1300-tallet og må derfor
være ældre end det. Den ældst kendte ejer var Anders Siundesen
(1368-87). Hans datterdatter solgte i 1446 borgen til Maribo
kloster, der igen solgte den videre. Det er muligt at følge ejerne
fra 1368 og frem til nu, hvor Det Classenske Fideicommis ejer
Fuglsang herregård. I 1500-tallet flyttede Fuglsang herregård til
sin nuværende placering. Der er ikke foretaget arkæologiske
udgravninger på voldstedet, men der går historier om, at man ved
anlæggelsen af gravstedet stødte på munkesten.
I marken syd for Gammelholm kan der i jordens anes rester efter
en formodet teglovn. Denne er dog ikke arkæologisk påvist.
Der er offentlig adgang til voldstedet. Parker på Fuglsang
Kunstmuseums p-plads og følg stien ind i skoven.