Refshaleborg
Refshaleborg er en kongelig borg beliggende på den vestlige
spids af Borgø i Maribo Søndersø.
Selve borgbanken måler 90 meter i diameter, ringmuren fremstår
cirkulær, men borgmuren har formentlig været ottekantet. På tre
sider er borgen beskyttet af vand, og på den fjerde af fire volde
og fire grave. Adgangen til borgen har været via en bro fra borgens
nordlige side ind til Refshaleområdet. Fra arkæologiske
undersøgelser vides det, at broen har været en vippebro. Ved broen
er fundet over 60 armbrøstbolte samt hestesko og en økse. Dette
tyder på, at angrebet, der ifølge skriftlige kilder fandt sted i
1256, foregik ad denne vej. Broen er dendrokronologisk dateret til
1195-1200.
Refshaleborg er i høj grad en borg, hvor landskabet er udnyttet
til fulde. Valget af placering på en ø er enestående og gør, at
borgen i høj grad har været isoleret fra omverdenen, samtidig med
at den altid kunne ses inde fra land. Ekskluderende og inkluderende
på samme tid. I landskabet omkring Refshaleborg er både landsby,
kirke og kirkegård. Dog er ingen parker eller dyrehaver
lokaliseret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de ikke har
været til stede.

Resterne af Refshaleborg ses tydeligt på et
reliefkort over Borgø.
Der har været foretaget arkæologiske udgravninger på
Refshaleborg i perioden 2004-2007 af Museum Lolland-Falster
(daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum). Ved undersøgelserne
koncentrerede man sig om den formodede ringmur samt enkelte
søgegrøfter på selve borgpladsen. Disse resulterede i
lokaliseringen af ringmuren, der dog var nedbrudt og ødelagt
formentlig kort efter angrebet i 1256. Udgravningerne påviste også,
at borgen har haft flere byggefaser, og at den sidste fase er
påbegyndt, men ikke afsluttet, i 1256.
Man kan komme til Borgø ved at sejle med turbåden "Anemonen" fra
Domkirken. Øen er privatejet.
Hvem angreb Refshaleborg?
Angrebet på Refshaleborg er indført i Lundeårbogen melle 1255 og
1261. Årbogen nævner desværre ikke hvem, der angreb, men blandt
forskerne er to teorier. Den ene teori går ud på, at angrebet fandt
sted i forbindelse med et bondeoprør, der ca. 1256 er omtalt i
Rydårbogen. Denne tolkning bør dog manes i jorden: det var ikke en
bondehær, som angreb Refshaleborg. De mange armbrøstbolte fundet
ved borgen understreger ligeledes dette: ambrøsten var et våben for
trænede soldater - ikke hvermandseje! Den anden teori understreger,
at perioden omkring 1256 var præget af ustabilitet. Kongen og
kirken var oppe at toppes, og det virker yderst sandsynligt, at
angrebet på borgen havde rod i denne konflikt. Præcis hvem af
kongens fjender, der angreb, står dog stadig hen i det
uvisse.