Refshaleborg

Refshaleborg er en kongelig borg beliggende på den vestlige spids af Borgø i Maribo Søndersø.

Selve borgbanken måler 90 meter i diameter, ringmuren fremstår cirkulær, men borgmuren har formentlig været ottekantet. På tre sider er borgen beskyttet af vand, og på den fjerde af fire volde og fire grave. Adgangen til borgen har været via en bro fra borgens nordlige side ind til Refshaleområdet. Fra arkæologiske undersøgelser vides det, at broen har været en vippebro. Ved broen er fundet over 60 armbrøstbolte samt hestesko og en økse. Dette tyder på, at angrebet, der ifølge skriftlige kilder fandt sted i 1256, foregik ad denne vej. Broen er dendrokronologisk dateret til 1195-1200.

Refshaleborg er i høj grad en borg, hvor landskabet er udnyttet til fulde. Valget af placering på en ø er enestående og gør, at borgen i høj grad har været isoleret fra omverdenen, samtidig med at den altid kunne ses inde fra land. Ekskluderende og inkluderende på samme tid. I landskabet omkring Refshaleborg er både landsby, kirke og kirkegård. Dog er ingen parker eller dyrehaver lokaliseret. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de ikke har været til stede.

Resterne af Refshaleborg ses tydeligt på et reliefkort over Borgø.

Der har været foretaget arkæologiske udgravninger på Refshaleborg i perioden 2004-2007 af Museum Lolland-Falster (daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum). Ved undersøgelserne koncentrerede man sig om den formodede ringmur samt enkelte søgegrøfter på selve borgpladsen. Disse resulterede i lokaliseringen af ringmuren, der dog var nedbrudt og ødelagt formentlig kort efter angrebet i 1256. Udgravningerne påviste også, at borgen har haft flere byggefaser, og at den sidste fase er påbegyndt, men ikke afsluttet, i 1256.

Man kan komme til Borgø ved at sejle med turbåden "Anemonen" fra Domkirken. Øen er privatejet.

Hvem angreb Refshaleborg?

Angrebet på Refshaleborg er indført i Lundeårbogen melle 1255 og 1261. Årbogen nævner desværre ikke hvem, der angreb, men blandt forskerne er to teorier. Den ene teori går ud på, at angrebet fandt sted i forbindelse med et bondeoprør, der ca. 1256 er omtalt i Rydårbogen. Denne tolkning bør dog manes i jorden: det var ikke en bondehær, som angreb Refshaleborg. De mange armbrøstbolte fundet ved borgen understreger ligeledes dette: ambrøsten var et våben for trænede soldater - ikke hvermandseje! Den anden teori understreger, at perioden omkring 1256 var præget af ustabilitet. Kongen og kirken var oppe at toppes, og det virker yderst sandsynligt, at angrebet på borgen havde rod i denne konflikt. Præcis hvem af kongens fjender, der angreb, står dog stadig hen i det uvisse.