KULTURE.DK

- Kulturbroen til børn og unge

Kulturbroen til børn og unge – Kunst og kultur som brobygning i udsatte boligområder

KulTure er et samarbejde mellem Helhedsplan Lolland, Helhedsplan Lindholm og Museum Lolland-Falster. Formålet har været at formidle dansk kulturhistorie til børn og unge i udsatte boligområder i perioden 2019-2021.

På trods af udfordringer med især corona, lykkedes det helhedsplanernes medarbejdere og museets inspektører at gennemføre en række aktiviteter. Men Det har først og fremmest var det været en læring i tværfaglig samskabelse.

Kom med på Friland!

En solrig junidag mødtes knap 120 børn og unge fra Maribo, Nakskov og Nykøbing Falster på Maribos frilandsmuseum, De Gamle Huse.

Formålet var at træne de lege, som børn og unge kunne lege i 1800-tallets landsbyer. Samtidig fik de også en lille omvisning. Det kom der denne lille video ud af, hvor Nur og hendes veninde viser rundt og fortæller os om livet i gamle dage.

Arkæologen og pigerne fra blokken

I efteråret 2020, i en kælder under blokkene, mødes en gruppe piger på 12-16 år med museets inspektører. De drikker te, spiser popcorn, og så taler de om kultur


Mange af pigerne kommer fra lande uden for Europa. Nogle gange mærker de, at de tilhører en minoritetskultur. Værst var det, dengang den højreekstreme Rasmus Paludans tilhængere brændte en Koran af i deres område.

Arkæolog Marie Brinch sad sammen med pigerne og drak te. Og Marie kunne fortælle pigerne om et særligt arkæologisk fund: intakt DNA fra stenalderen. DNA fra en ung kvinde med mørk hud, mørkt hår og blå øjne. Et bemærkelsesværdigt fund, fordi de fleste mennesker dengang var hvide i huden. Den unge kvinde var altså i sin tid for 3.500 år siden del af en minoritet.

I videoen kan du høre Marie fortælle om mødet med pigerne i kælderen, om minoritetskvinder og kulturmøder, og om hvordan man som arkæolog pludselig får adgang til helt ny viden, takket være pigerne i kælderen.

Ulighed i dannelse og kultur – tilgængelighed og anvendelighed

Museum Lolland-Falster har gennem flere år eksperimenteret med at invitere og formidle til udsatte målgrupper. Det har givet mange nye erfaringer og erkendelser, som kan anvendes overfor også de ”gamle” målgrupper.

I artiklen præsenteres refleksioner og erfaringer over arbejdet med dannelse i praksis, målgruppebegrebets fordele og ulemper og om at se historie som en performativ praksis. Og så handler det om at gøre kulturhistorien anvendelig og tilgængelig.

kulture.dk - afrapportering

Globus med symboler i form af kors, davidsstjerne og halvmåne

Læs om processen og de mange aktiviteter med KulTure i Lindholm (Nyk. F.), Maribo og Nakskov, om processen under corona og om de erfaringer, et kuldsejlet og genrejst projekt har givet.

På trods af udfordringer med især corona lykkedes det helhedsplanernes medarbejdere og museets inspektører at gennemføre en række aktiviteter. Men det har først og fremmest var det været en læring i tværfaglig samskabelse.

Søgning

Note: Danish only