Tag med arkæolog Bjørnar Måge på en rejse tilbage til stenalderen, hvor mennesker levede tæt på fjorden og dens ressourcer. Med udgangspunkt i spektakulære fund fra Lolland – herunder de mange udgravninger i forbindelse med Femern-projektet – fortæller han om livet fra de første mennesker kom til området for over 14.000 år siden og frem til slutningen af yngre stenalder.
Du kommer også tæt på historien om stenalderpigen Lola, hvis berømte birkebarksbeg har givet forskerne enestående viden om stenaldermenneskets liv og kost.
Undervejs serverer SøBac en stenalderinspireret langbordsmiddag med smagsoplevelser baseret på de råvarer, der er fundet spor af i Lolas “tyggegummi”.
Glæd dig til en hyggelig aften, hvor mad, historie og fællesskab mødes i Havnebygningens nye rammer.
BEMÆRK: Der er et begrænset antal pladser, og billetter skal købes på forhånd.
Arrangementet er en del af Nakskov Summer, hvor Nakskov2030 og lokale aktører fejrer de mange nye muligheder langs havnen og fjorden med aktiviteter og oplevelser for alle generationer. Se her for mere info og det fulde program: Nakskov Summer
Fortælling & Fællesspisning er det første konkrete resultat af samarbejdet mellem Museum Lolland-Falster og SøBac, som begge har hjemme i Havnebygningen. Arrangementet bliver en tilbagevendende serie med skiftende temaer, der tager afsæt i kultur- og naturhistorien i Nakskov og omkring Nakskov Fjord.