Tror du på spøgelser?
Findes spøgelser?
Kan de døde vende tilbage?
Og hvorfor har mennesker gennem århundreder fortalt om hvide damer, gengangere, uforklarlige lyde og hjemsøgte huse?
I særudstillingen SPØGER DET? åbner Museum Obscurum døren til spøgelsernes verden – fra gamle sagn og spiritisme til moderne spøgelsesjagt og uforklarlige oplevelser.
Bevæg dig gennem museets dunkle stuer og mød fortællinger om ånder, varsler, spøgelsesdyr og hjemsøgte steder – ikke mindst fra Lolland-Falster.
Kan en sjæl vejes? Kan man kontakte de døde? Og kan et spøgelse fanges på et fotografi?
For børn og modige voksne venter også en gratis Sjælejagt i Nykøbings gader i uge 42 & 43.
Slip kreativiteten løs i vores uhyggelige kreahjørne i uge 42 & 43👻
Her kan du blandt andet:
- Lave perleplader med spøgelser.
- Skabe din egen spøgelseslygte af crepepapir, øjne og lys
- Tegne et spøgelse ind på gamle sort-hvide fotos af Museum Obscurum – og give det navn, dødsår og en historie
- Designe dit helt eget tarotkort – hvilket kort mangler mon i bunken?
- Klippe hvide spøgelser og lave din egen svævende spøgelsesuro
Så sæt fantasien fri, og skab noget smukt, mystisk eller måske en lille smule uhyggeligt.
Hvad gemmer der sig i din fantasi? 👻✂️