Gratis skoleforløb i forbindelse med Kulturnatten

Monstre fra Museum Obscurum

Skab fabeldyr til Kulturnatten

Er I en 4., 5. eller 6. klasse?
Så inviterer Museum Obscurum jer ind i fabeldyrenes forunderlige verden.

I samarbejde med Guldborgsund Kommune tilbyder Museum Obscurum et gratis og kreativt skoleforløb i dagene op til Kulturnatten.

Eleverne går på opdagelse i museets mystiske univers og møder fortællinger om fabeldyr og fantastiske væsner. De får en introduktion til fabeldyrenes historie og symbolik og besøger en lille pop-up-udstilling, hvor de kan hente inspiration.

Herefter skal fantasien slippes løs, når hver elev tegner sit helt eget fabeldyr. Måske får det vinger, horn, skæl eller egenskaber, ingen før har set?

Elevernes fabeldyr bliver efterfølgende en del af en offentlig udstilling under Kulturnatten.

Praktisk information

Dato: 29. september, 30. september eller 1. oktober
Tid: Kl. 8.30–13.00
Varighed: Ca. 1 time pr. klasse
Sted: Museum Obscurum, Færgestræde 1A, Nykøbing F.
Målgruppe: 4.–6. klasse
Pris: Gratis

Vi kan tage imod to klasser ad gangen, og alle materialer stilles gratis til rådighed. Inden besøget sender vi undervisningsmateriale, så I kan forberede eleverne og sætte fantasien i gang allerede hjemme på skolen.

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.

Tilmelding

Vil I have jeres klasse med? Kontakt df@museumlollandfalster.dk hurtigst muligt.

Vi glæder os til nogle fortryllende formiddage på Museum Obscurum – fyldt med fantasi, kreativitet og væsner, vi måske ikke vidste fandtes.

 

Bemærk venligst: Medmindre andet er angivet, vil arrangementet foregå på dansk.

Fra

29. september 2026

til

01. september 2026
08:30

13:00

Museum Obscurum

Færgestræde 1A

4800 Nykøbing F

Gratis forløb, men skal bookes på forhånd via df@museumlollandfalster.dk

Museum Obscurum

ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER

Søgning

Note: Danish only