En anderledes og uhyggelig juleoplevelse på Museum Obscurum
Hvad sker der, når julens hygge bliver til dit værste mareridt?
Vi inviterer i samarbejde med Falster House of Horror til en helt særlig interaktiv horroroplevelse, hvor Museum Obscurum forvandles til et mørkt og mystisk juleunivers.
Rejs tilbage til en gammeldags jul, hvor I møder den mystiske familie Cornelius. Men julefreden varer ikke længe. Da den frygtindgydende Krampus bortfører familiens datter, begynder en farefuld rejse ind i Mørkelandet – et sted, hvor julens mørkeste væsner hersker.
Med levende skuespillere, uhyggelige karakterer og overraskelser undervejs bliver I en del af historien, mens I bevæger jer gennem museets rum på jagt efter den forsvundne datter.
Tør I træde gennem portalen til Mørkelandet? Her er julen alt andet end hyggelig…
Billetterne vil blive sat til salg snarest.
Der er to typer billetter.
Fra kl.18-19 er denne:
ANBEFALET FRA 12 ÅR
🕯️ HAUNTED
Perfekt til dig, der elsker intens stemning, chok og klassisk horror. Her bliver julehyggen forvandlet til et levende mareridt!
Du kan forvente:
- Skræmmende skuespillere
- ingen fysisk kontakt
- Mørke og uhyggelige omgivelser
- Uventede chok og skræmmende overraskelser
En intens horroroplevelse, hvor du aldrig ved, hvad der venter rundt om næste hjørne.
Fra kl.19-22 er denne:
ANBEFALET FRA 15 ÅR
☠️ EXTREME
Her findes ingen sikker zone!
Du bliver en del af julens rædsler. Her nøjes vi ikke med at skræmme dig – vi trækker dig helt ind i mareridtet!
Du kan forvente:
- Intens og direkte kontakt med skuespillerne
- Fysisk kontakt – du kan blive grebet fat i!
- Uforudsigelige og ekstreme skræmmescenarier
- Måske bliver du endda tvunget til at smage på julen … på vores helt egen måde!
Du ved aldrig, hvem der står bag dig. Du ved aldrig, hvad der venter dig i mørket.
Kun de modigste slipper igennem! Tør du tage chancen?
Bemærk at der er begrænset antal billetter.