Kan du lide fantasy, magiske verdener og spændende fortællinger? Så er denne omvisning lige noget for dig.
Sammen går vi på opdagelse blandt drager, varulve, feer og havets mærkelige skabninger – væsner, som både findes i fantasy og i gamle sagn og historier.
Her mødes fantasi og viden, og du vil opdage, at magiske fortællinger ofte har rødder i virkelighedens verden.