Træd ind i mørket på Museum Obscurum fredag d. 28.november, hvor vi slukker lyset og lader lygternes skær guide dig gennem vores særlige stuer og opleve julens mørke væsner.
Fra kl. 16.00 til 21.00 får du en helt særlig mulighed for at opleve museet, som du sjældent har set det — i juleglansens dunkle skygger.
Stemningen på museet er altid magisk, men denne aften i mørket bliver det en oplevelse, du sent vil glemme. Grib din lygte og kom tættere på det overnaturlige … hvis du tør.