Museum Lolland-Falster afdækkede et væld af forhistoriske fisketeknikker under udgravningerne til Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland (2012-2022). I den vandmættede Syltholm Fjord øst for Rødbyhavn fandt de bemærkelsesværdigt velbevarede fiskegærder, fletmåtter og pæle af træ – beviser på stationære fiskerianlæg, der blev brugt fra mesolitikum (ældre stenalder) til bronzealderen (4700-900 f.Kr.).
Forskerne fra Museum Lolland-Falster har sammen med arkæologer fra andre danske museer samlet data fra hele Danmark og dermed skabt det mest omfattende datasæt af sin slags. Ved at sammenligne lignende fund over hele landet og bruge radiokarbondatering rekonstruerede de, hvordan fiskeriet tilpassede sig gennem tusinder af år, selv når kulturer og levebrød ændrede sig.
Deres resultater udfordrer ideen om, at landbrug hurtigt erstattede fiskeri i Nordeuropa, og viser en mere kompleks og varieret overgang til nye måder at leve på.
Artiklen er skrevet af:
Koivisto, S., Robson, H.K., Philippsen, B., Stafseth, T., Brinch, M., Schmölcke, U., Astrup, P.M., Casati, C., Henriksen, M.B., Uldum, O., Lundbye, M., Maring, R., Kanstrup, M., Måge, B.T., Groß, D., 2024. Fishing with stationary wooden structures in Stone Age Denmark: new evidence from Syltholm Fjord, southern Lolland. Proceedings of the Prehistoric Society.
Vil du vide mere om dette spændende emne, kan du læse artiklen gratis lige her