Byvandring: Nakskov – Ørnsholts hus

Ørnsholts husi Nakskov - facaden

Foto: Ørnsholts eget hus

I 1919 flyttede den unge arkitekt Einar Ørnsholt med sin lille familie ind i den villa, han selv havde tegnet og ladet opføre i nybyggerkvarteret på Svingelsvej. Her kom han i årene der fulgte til at tegne et væld af boliger til høj og lav, offentlige institutioner, kirkelige bygninger og prangende hovedkvarterer for handelens og pengenes institutioner.

Einar Ørnsholt tegnede det moderne Nakskov. Under byvandringen ser vi nogle af de mest karakteristiske eksempler på hans byggerier og hører om den meget specielle arkitekt, der – med sin store kærlighed til naturen og inspirationer fra sine mange rejser – skabte et helt særligt udtryk, der endnu i dag sætter præg på Nakskov.

Vi mødes ud for Ørnsholts egen villa på Svingelsvej 43. Huset er privat bolig, så vi bliver på fortovet. Derfra går vi rundt i byen i ca. halvanden time. Turen slutter ved banegården.

Husk tøj og fodtøj, der passer til vejret. Medbring gerne vand. Vi går ca. 2 km.

Bemærk venligst: Medmindre andet er angivet, vil arrangementet foregå på dansk.

21. september 2025
14:00

15:30

Mødested:

På fortovet udenfor

Svingelsvej 43

4900 Nakskov

Voksne: 115 kr.,

Børn: 30 kr.

Årskortindehavere: 90 kr.

Museum Lolland-Falster

ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER

Søgning

Note: Danish only