Vi lærer bedst, når vi leger. Derfor er al vores undervisning bundet op på aktiviteter og leg. På 3. klasse-forløbet møder eleverne historien i frilandsmuseets rammer: DE GAMLE HUSE!
Her skal eleverne i skole i gamle dage, stå ret for den strenge lærer og på egen krop opleve 1800-tallets hverdagslivs opgaver. Drenge og piger blev bestemt ikke behandlet ens!
For at styrke børns museumsbesøg arbejder vi med både at skabe en legende og fortællende tilgang til historien, samt at brede besøget ud. Det gør vi bl.a. med det tilhørende undervisningsmateriale, som I kan downloade her fra siden:
Kom i skole i gamle dage med Kristian
Materialet indeholder også en lærervejledning. Er jeres skole en folkeskole i Guldborgsund eller Lolland Kommune får i automatisk en invitation. Gør I ikke, kan I bestille et besøg og bruge undervisningsmaterialet selv eller booke en inspektør i DE GAMLE HUSE.
Dannelsesrygsækken for folkeskoler i Guldborgsund og Lolland kommuner er forankret i Kulturtjenesten.
Hos Kulturtjenesten kan I bestille bustransport.
Historie i børneperspektiv: I Dannelsesrygsækken tager vi børns nysgerrighed alvorligt. Så hos os oplever de også, hvordan børn er blevet behandlet en del anderledes i 1800-tallet.
Note: Danish only