Sorg og død

Fra herregårdens højloftede sale draperet i fløjl til sammenskudsgildet i den lave bondestue. Om man var rig eller fattig – med døden fulgte ritualer og traditioner.  

I år kan du komme på besøg i to huse iklædt dødens udstyr fra 1800-tallet. Oplev forberedelserne til begravelsesgildet for den unge gravide kone i Falstergården, når du besøger De Gamle Huse i Maribo. Se herregården Pederstrup iklædt sorgens udstyr for grevinde Reventlow, der døde i 1822, når du besøger Reventlow-Museet.  

Hør om forestillinger om død, efterliv og sorg hos høj og lav, og gå på opdagelse i de mange ritualer, der skulle til for at sende den døde godt på vej.  

Udstillingerne kan ses på De Gamle Huse og Reventlow-Museet Pederstrup fra 3. juli 2022 i museernes åbningstid.  

Sidst ændret:
Del nyhed:

Andre nyheder

Søgning

Note: Danish only