Håndværkerdag med forårsforberedelser

Håndværkere i gang med at save en bjælke med en gammeldags sav på Maribos frilandsmuseeum.

Foråret er lig med istandsættelsesprojekter, og sådan var det også for befolkningen på landet i gamle dage. Hvad der ikke var blevet fikset i de mørke vintermåneder, skulle nu gøres klar, så forårets og sommerens udendørsarbejde gav det bedste udbytte. Sådan er det også i dag, hvor de første grønne spirer og solens lune stråler sætter gang i haveprojekter samt istandsættelses- og renoveringsprojekter.

 

For at komme godt i gang med sæsonen inviterer vi til en dag, hvor håndværk, vedligehold og istandsættelse er i fokus. Så er du den lykkelige ejer af et gammelt hus, kan du denne søndag få gode faglige tips til dit projekt. For hvad er det lige, man behandler sit bindingsværk med, hvordan reparerer man sit stråtag, blander den rigtige kalkblanding eller vælger den rigtige maling?

 

Og for at du rigtig kan få håndværket ind under huden, kan du naturligvis være med, når museets håndværkere og frivillige arbejder med de gamle teknikker. Du kan fx prøve at kalke, flette hegn, lerkline og arbejde med tømmer.

Bemærk venligst: Medmindre andet er angivet, vil arrangementet foregå på dansk.

18. maj 2025
10:00

16:00

De Gamle Huse

Meinckesvej 5

4930 Maribo

Almindelig entré
50 kr. ved deltagelse i aktivitet

De Gamle Huse

ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER

Søgning

Note: Danish only