Nisserne er igen flyttet ind på Frilandsmuseet De Gamle Huse! Kom og oplev den stemningsfulde Nisselandsby 2025, hvor du kan gå på opdagelse blandt de små rødhuede væsner og deres finurlige hjem – og måske opdage, hvad de laver i tiden op til jul.
Du kan desuden nyde vores hyggelige juleeventyr om drengen Kristian og musen Rasmus. Du kan hente det når du besøger Nisselandsbyen.
Der er også mulighed for at deltage i en julequiz, hvor du kan vinde et årskort med ledsager eller en rundvisning for din skole eller børnehave.
Nisselandsbyen er skabt med omtanke og stor kreativitet af museets frivillige. Vi håber, at alle gæster vil hjælpe os med at passe godt på nissernes små hjem, så de kan sprede glæde hele julesæsonen.
Det er gratis at besøge Nisselandsbyen.