Illustration til Billeder og Vers af Julius Exner og Christian Winther, SMK
I det lille landarbejderhus er der kommet et nyt lille liv til verden. Mor og barn har det godt, men der er stadig mange bekymringer hos den nybagte mor. Hvordan skal hun mætte endnu et familiemedlem? Hvordan ser resten af landsbyen på hende som ugift mor? Og kan hun klare sit arbejde med den lille ny?
Fødsler i 1800-tallet foregik i hjemmet, og gik der noget galt, kunne det få fatale følger for både mor og barn. Men hvordan foregik en fødsel dengang? Hvem var med? Hvad skete der efterfølgende? Var der tilknyttet bestemte ritualer, og er der noget, vi kender i dag?
Oplev installationen i Ane Huggemands hus, hvor årets fortælling bliver om fødsler, mødre og de små nyankommne.