V/ Niels Skadborg og Christian Pedersen, Anemonen og Bjørnar Måge museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster
Kom med på en spændende sejltur, når museumsinspektør Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster hopper ombord på Anemonen i forbindelse med Naturens Uge og fortæller om de mange historiske spor, der gemmer sig omkring Maribosøerne.
Undervejs kan du høre om herregårdene Engestofte og Søholt, middelalderborgen på Borgø, forsvarsværket Hejrede Vold og om, hvordan stenalderens mennesker bosatte sig langs søbredderne og på øer som Præstø og Waarsaas Ø. Bjørnar sætter også fokus på vandets afgørende betydning som områdets vigtigste transportvej gennem årtusinder – en livsnerve, der bandt mennesker, handel og landskaber sammen.
Der vil naturligvis også være både tid og ro til at nyde søerne og måske se en havørn.
Nb.: Der er offentlig parkering på p-pladsen ved restaurant Bangs Have.
Der er ikke toiletter ombord på Anemonen. Offentlige toiletter findes i Bangs Have parken.
Arrangementet er en del af Naturens Uge, med deltagelse fra flere af Naturpark Maribosøernes parter.