Dit besøg
AdreSSE
Meinckes Vej 5, 4930 Maribo
Find vej
Grønne transportmuligheder
Fra Maribo Station tager det ca. 20 minutter til fods at komme til De Gamle Huse. Turen går forbi Naturparken Maribosøerne samt Skovtrolden Frie Vilje og er markeret hele vejen. Med skift i Nykøbing Falster tager togturen kun 1 time og 45 min fra København H., og toget kører en gang i timen.
Tjek Rejseplanen for afgange og mere information.
Det er muligt at oplade sin elcykel hos museet.
Derudover ligger museet på følgende cykelruter:
Den Nationale Cykelrute 8: Østersøruten – 820 km over Sjælland, øerne, Fyn og Jylland.
I havørnenes land – 36 km rund om den smukke Naturpark Maribosøerne.
Samt relativt tæt på:
Safari på cykel – 22 km som går igennem Knuthenborg Safaripark.
Skov, kyst og vin – 41 km som starter i Maribo og tager jer helt op til Blans havn.
Tilgængelighed
DE GAMLE HUSE er fra perioden 1600-1900. De har indgang via trappetrin eller et højt dørtrin. Desuden er en del af dørene i husene lave og smalle, og der er dørtrin mellem de enkelte rum. Stierne, der fører fra hus til hus, er belagt med stabilt grus, og du kan færdes der med kørestol og gangstativ. Enkelte steder er der græs mellem husene. Vær derfor opmærksom på, at der er begrænsede adgangsforhold for folk med funktionsnedsættelse.
Museumsbutik og billetsalg til frilandsmuseet er i Skovridergården, hvor der er adgang via rampe.
Ledsagekort
Såfremt du som gæst har behov for assistance ved benyttelse af vores tilbud, accepterer vi ledsagekort.
Hunde
Hunde er velkomne, de skal blot holdes i snor.
Parkering
DE GAMLE HUSE råder over egne gratis parkeringspladser ved museets indgang.
Formidlingsfilm til gangbesværede og kørestolsbrugere
Når du besøger DE GAMLE HUSE, har du mulighed for at se fem formidlingsfilm, der fortæller om husene og livet på landet i ‘gamle dage’ på Lolland-Falster. Filmene kan du se via en medbragt smartphone.