særudstilling

Livets gang på landet i 1800-tallet

Hvad betød det at blive født, gift og begravet i en tid uden elektricitet, velfærd og moderne sundhedsvæsen?
På frilandsmuseet De Gamle Huse kan du følge livets store begivenheder, som de udspillede sig på landet i 1800-tallet – i hjemmets rammer, i fællesskabets favn og i en tid fyldt med traditioner.

Mærk tidens rytme, hvor livets overgange var tydeligt markeret – og tæt forbundet med både tro, tradition og naboskab. Følg den røde tråd og bliv en del af livets gang på landet. Træd ind i de gamle huse og oplev fire skelsættende begivenheder, der førte videre til livets næste fase.

Fødslen

I Ane Huggemands Hus træder du ind i det lille hus kort efter, at en lille ny er kommet til verden hos den ugifte kvinde. Jordemoderen giver gode råd til den nybagte mor, men selvom der er stor omsorg, er der også mange bekymringer for samfundets opfattelse af hendes situation.

Stregtegning af mor med lille pige på skødet

Ægteskabet

 På Falstergården kan du høre om kærlighed, pligt og forventninger i forbindelse med bryllup og samliv.

Vielsen var både en fest og en praktisk aftale, og både varsler og overleverede ritualer spillede en vigtig rolle i den nye families fremtid.

Detaljebillede af buksbomkrans med roser og omvundet af et rødt bånd på et bord af råt træ

Døden

I Skolen møder du døden, som man gjorde dengang – med hjemmevåge, ligklæder og sorg i stilhed. Børn blev ofte stillet ansigt til ansigt med døden tidligt, og begravelser var både en familiebegivenhed og en fælles opgave for lokalsamfundet.

Interiørdetalje fra frilandsmuseeet med tinkrus med låg, vinglas og en hat på et bord af råt træ

Søgning

Note: Danish only