Presse
Seneste pressemeddelelser
22. maj 2025
Fri og ufri
Årets særudstilling på Reventlow-Museet stiller skarpt på idealer, ulighed og virkelighed i oplysningstidens Danmark
Udstillingen formidler historien gennem originale interiører i Reventlow-familiens stuer, personlige fortællinger og nedslag i reformernes konkrete betydning – fra det adelige liv i toppen til dagligdagen blandt husmænd og mennesker, der levede i slaveri.
Reventlow-Museet Pederstrup inviterer alle interesserede til at opleve en tid, hvor ideer om frihed og menneskeværd begyndte at spire – og hvor virkeligheden var langt mere sammensat end den ofte fremstilles.
20. maj 2025
Parkvandring med et historisk vingesus
15. juni inviterer Museum Lolland-Falster til vandring i Reventlowparken
Midt i den frodige natur omkring Pederstrup på Vestlolland, familien Reventlows elskede herregård, venter en helt særlig oplevelse.
Søndag d. 15. juni kan du tage med på en stemningsfuld vandring gennem Reventlowparkens smukke omgivelser og dykke ned i fortællingen om herregårdens forvandlede have – fra formel barokhave til romantisk haveanlæg.
15. maj 2025
Da Hans Jonathan stjal sig selv
Foredrag på Reventlow-Museet d. 3. juni
Hvordan hænger en dansk greve, vestindisk sukkerproduktion, rokokopalæer, en undsluppen slave og skumle fængselsceller sammen? Det spørgsmål sætter Museum Lolland-Falster fokus på, når Louise Sebro, museumsinspektør og forsker, inviterer publikum med på en rejse gennem slaveriets dramatiske og komplekse historie.
1. maj 2025
Spøgelser og genfærd
Temaomvisning i Museum Obscurum d. 22. maj
Hvad sker der egentlig, når vi dør? Bliver vi til støv, kommer vi et andet sted hen, eller forbliver vores sjæl i denne verden? Der er mange teorier, forhåbninger og gisninger – men hvad tror du?
Når mørket falder på, og stilheden sænker sig, vækkes fantasien til live. Knirken i gulvbrædderne, skygger i hjørnerne og en kold brise uden nogen synlig årsag – det er ofte i den slags øjeblikke, folk fortæller, at de har oplevet noget uforklarligt. Noget, som i mangel af bedre ord kaldes ‘spøgelser’.
29. april 2025
Vandring gennem 10.000 års historie
Kom med Museum Lolland-Falster på historisk vandretur – fra Hejrede Sø til Godsted Mose lørdag d. 24. maj
Lørdag den 24. maj inviterer Museum Lolland-Falster på en helt særlig historisk vandretur i det smukke midtlollandske landskab. Sammen med arkæolog og museumsinspektør Bjørnar Måge går turen fra pumpestationen ved Hejrede Sø til Godsted Mose – en rute på cirka 4 kilometer spækket med fortællinger fra fortid og nutid.
28. april 2025
Håndværk og kagens historie
Søndag d. 18. maj holder vi håndværkerdag og historisk kagecafé på frilandsmuseet i Maribo
Når forårets første grønne spirer bryder frem, følger travlheden med – sådan har det været i generationer. Derfor inviterer vi til en inspirerende dag i håndværkets tegn, hvor eksperter i bevaring af gamle huse deler ud af deres viden.
Denne søndag kan du også tage plads i Skovpavillonens smukke dansesal, hvor der dækkes op til et overdådigt kagebord. Her inviterer vi på en smagfuld rejse gennem kagens kulturhistorie – fra middelalderens fedtkager til 1900-tallets flødeskumskager.