Runesten

Vidnesbyrd om inter­nationale forbindelser?

De vendiske stammer havde oprindeligt ikke noget selvstændigt skriftsprog. Der eksisterer derfor ingen skriftlige slaviske og vendiske kilder fra den periode. Anderledes var det i Danmark, hvor runerne udgjorde et fuldt udviklet og flere århundreder gammelt skriftsprog.

På Lolland og Falster kendes syv runesten. De fortæller noget om lokale magtforhold og øernes centrale placering i Østersøen samt om indbyggernes internationale forbindelser og rejser.

I landsbyen Tillitse, hvis navn har vendisk oprindelse, står en runesten. Den omtaler ingen personer af vendisk oprindelse. Det er en mand med det danske navn Eskild Sunesøn, som meget utraditionelt satte en runesten over sig selv. Stenen i Tillitse er en meget sen runesten. Den nævner Krist og Sankt Mikael. Den er derfor sat på et tidspunkt, hvor kristendommen var blevet udbredt i Danmark, og måske inden en vendisk befolkning gav nyt navn til en gammel landsby.

Teksten på Tillitse-stenen:
Eskil Sulkesøn lod denne sten rejse efter sig selv. Altid vil stande, mens stenen lever, denne mindeskrift, som Eskil gjorde.
Krist og Sankt Mikkel hjælpe hans sjæl

Står på Tillitse kirkegård

Tillitse-stenen. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet.
Tillitse-stenen. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet.

Søgning

Note: Danish only