Hvem var venderne?
Navnet på landsbyen Tillitse på det sydvestlige Lolland er af vendisk oprindelse. Foto: Museum Lolland-Falster
Menu
Menu
Navnet på landsbyen Tillitse på det sydvestlige Lolland er af vendisk oprindelse. Foto: Museum Lolland-Falster
Venderne var et slavisk folkeslag. De kaldte hverken sig selv for slavere eller vendere. Den betegnelse fik de af andre. Danskere, saksere og svenskere etablerede allerede i det 8. og 9. århundrede regulære stater ved Østersøens nord- og vestkyst. Mod øst opstod en selvstændig slavisk stat i det nuværende centrale Polen i det 10. århundrede. Men blandt de vendiske stammer i vest mellem floderne Elben og Oder mislykkedes flere tilløb til statsdannelser.
Blandt venderne i det nuværende Mecklenburg-Vorpommern og i det østlige Holsten blev der ikke etableret en selvstændig stat. Tiltag til fastere magtstrukturer afløstes gang på gang igen af en traditionel løs stammestruktur med magten placeret hos det hedenske præsteskab. Det lykkedes af og til en stamme at underlægge sig andre stammer, men kun for en tid. Den kristne kirke var også kun periodisk en magtfaktor.
Når man i dag færdes ad landevejene på Lolland og Falster, passerer man landsbyer og steder med en særlig endelse, ”itse”. Det er slavisk, og betyder ”stedet, hvor nogen bor”. Det er landsbyer som Tillitse, Kuditse og Binnitse, som alle er stednavne af slavisk oprindelse. Tillitse betyder således ”stedet, hvor Tilos folk bor” på slavisk. Læg dertil en række naturstednavne med slavisk oprindelse.
Stednavnene fortæller, at folk med slaviske rødder for 1000 år siden havde så meget magt, at deres betegnelse for stederne er overleveret helt til i dag. Stederne kan være kommet på slaviske hænder i forbindelse med mageskifte eller forlening i de to områder, eller en gruppe slaviske indbyggere kan være kommet til Lolland og Falster som led i et arrangeret giftermål mellem herskende slægter på tværs af Østersøen.
Koncentrationen af slaviske stednavne på Vestlolland kan hænge sammen med den slaviske Knud Prislavsøn, der i 1170’erne ikke bare var medlem af den danske kongefamilie, han var også stormand på Lolland.
Det eneste vidnesbyrd om slaviske bosættelser er stednavnene. Ingen arkæologiske fund har givet tydelige fysiske beviser for dem. Det tyder på, at de kystslavere, der kom til Lolland og Falster, blev fuldstændigt assimileret på kort tid, så kun stednavnene står tilbage som vidner om deres tilstedeværelse.
Han hed Gnemer, og han var jordbesidder på Falster. Han er en af de slaviske personer, som kendes fra de skriftlige kilder, og tegner konturerne af en slavisk stormandsslægt i 11-1200-tallet. Slægten er overleveret gennem de slaviske mandsnavne Chocel og Genemovir. Det var navne, som efter få generationer var fordansket til henholdsvis Ketil og Gnemer. Det er de navne, der genfindes i stednavnene Corselitse og Sønder Grimmelstrup, der oprindelig hed Gnemerstorp.
Gnemerslægten kan være kommet til Falster med følget til den slaviske fyrste Henrik Gottskalksøn i slutningen af 1000-tallet, mens hans efterkommer, en Gnemer Ketilsøn optrådte i Knytlingesagaen og i Saxos beskrivelser af de politiske forhold i 1100-tallet. Han var måske tolk, forhandler og mellemmand under Kong Valdemar og Absalons togter til de kystslaviske områder i midten af 1100-tallet.
Kilderne til de slaviske jordbesiddere kendes fra Falsterlisten, som er en optegnelse over kongens jord på Falster. Den er udarbejdet omkring år 1255 og indgår i det, der kaldes Kong Valdemars Jordebog, som er en serie optegnelser over den danske konges besiddelser. Falsterlisten er en enestående kilde til oplysninger om ejerforhold på Falster i midten af 1200-tallet.
Note: Danish only