Kom og syng om frihed, fred og forår i anledning af 80-året for Danmarks befrielse. I Reventlowparken er træerne sprunget ud, og i det smukke ridehus fra 1870 mødes vi og lader Ensemble Storstrøm føre os igennem en stemningsfuld eftermiddag med sange som Den blå anemone, Man binder os på mund og hånd, Kringsat av fiender – og mange flere. Konferencier er sanger og radiovært Rie Koch.
For 80 år siden var tyske flygtninge interneret i Reventlowparken, og derfor er der en helt særlig historie at fortælle, når vi denne eftermiddag hylder freden, foråret og fællesskabet. Så tag hele familien med og oplev en stemning ud over det sædvanlige.
Der sælges kaffe, kage og drikkevarer fra kl. 14, og du er velkommen til at medbringe din egen picnic-kurv.