Bryllup og fotoshoot

Bliv gift på herre­gården Pederstrup

En vielse i Kongesalen på herregården Pederstrup er en helt unik og stemningsfuld oplevelse. Mærk historiens vingesus, når I træder op ad den gamle fine trappe og ind af døren til herregården. Når lyset falder smukt gennem ruderne, og de lette gardiner eller de levende lys i lysekronen kaster lange skygger, har I den perfekte ramme for et uforglemmeligt romantisk bryllup.

Pederstrup kan bestilles til bryllupper hele året hos: Nordic Adventure Weddings

Bryllup på Pederstrup

Location

En eventyrlig herregård midt i naturen. Et fantastisk lys gennem de gamle vinduer. Rå korridorer på førstesalen, herskabelig stemning i de forskelligt farvede stuer, smukke gamle gulve, stuklofter og kælderens murstensgulve. Dertil kommer herregårdens store gamle ridehus og Pederstrups park med uanede muligheder – med søer, krat, gamle træer og højt til himlen.

Pederstrup kan lejes til foto- og filmoptagelser hele året. En dag (8 timer) koster 8000 + moms. Yderligere timer koster 800 kr. + moms.

For yderlige information og bestilling, kontakt os på: bestilling@museumlollandfalster.dk

Sydag på Reventlow-museet Pederstrup

Søgning

Note: Danish only