Prøv kræfter med stenalderen i vinterferien
Gå på opdagelse i stenalderen sammen med Lola, og prøv kræfter med forskellige typer sjove og spændende opgaver.
Hvad lavede mennesker i stenalderen – og hvordan var det at være barn dengang? I vinterferien inviterer vi hele familien med på en sanselig og sjov rejse tilbage i tiden.
Gå på opgavejagt i udstillingen med en UV-lygte, og se om I kan finde Lolas glemte ting, som gemmer sig rundt omkring. Undervejs kan I også prøve vores sansekasser og opleve stenalderen med kroppen:
lugte, føle og lytte – præcis som dengang.
Test jeres viden i en ord-quiz om Lolas liv, og bliv klogere på mennesker, der levede for tusindvis af år siden.
I kan også se en kort film om DNA og høre, hvordan videnskaben hjælper os med at forstå fortiden.
En vinterferie fyldt med leg, nysgerrighed og ny viden – for både børn og voksne.
Klar til at udforske fortiden? Kom og vær med!