Særarrangement: Herregårdenes Dag

Oplev en festlig dag på Reventlow-museet med krudt og kugler – kjoler og kvadriller!

Vi spoler tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Danmark er i krig mod England og på kontinentet bølger Napoleonskrigene frem og tilbage.

I Reventlowparken slår de historiske soldater fra Faaborg Kanonérlaug deres lejr op og fortæller om soldaterliv, udstyr og våben. I løbet af dagen skydes med kanonen og musketterne og soldaterne eksercerer.

Inde på herregården går livet videre i krigens skygge. Musikere i historiske dragter spiller op til bal og Danske Empiredansere viser, hvordan man dansede på ballerne.

Museets ansatte viser dragter frem og fortæller om begyndelsen af 1800-tallet samt familien Reventlows tanker om krigen.

Arrangementet koster almindelig museumsentré, som betales i billetsalget. 

Dato

21. august 2022
Expired!

Tidspunkt

12:00 - 17:00

Sted

REVENTLOW-MUSEET PEDERSTRUP
Arrangementstype

Arrangør

REVENTLOW-MUSEET PEDERSTRUP
QR Code

Søgning

Note: Danish only