Lad dig blive suget ind i Bridgertons univers, når Reventlowmuseet åbner sæsonen 2026 med fest, farver og glimmer!
Prøv smukke kjoler, få sat håret og tag en selfie, hør oplæsninger og spændende oplæg om familien Bridgertons verden, spil kroket i parken, køb flotte og lækre kager i caféen og meget, meget mere.
Den verdenskendte bog- og TV-serie, Bridgerton, om den adelige (og fiktive) familien Bridgerton er inspirationen til denne farverige og romantiske dag på Pederstrup.
Handlingen foregår i starten af 1800-tallet og beskriver alle de romantiske forviklinger, som Bridgerton-søskendeflokken skal igennem for at blive standsmæssigt afsat.
I 2026 har den seneste sæson af TV-serien premiere, så hvad kunne være bedre end at drømme sig væk til de smukke sale og parker i serien på skønne Pederstrup.
Du er meget velkommen til at komme i dit bedste Bridgerton-inspirerede outfit, men også i dit moderne – og gerne festlige – tøj, hvis du foretrækker det.
I billetten er inkluderet et glas velkomstbobler, som vil findes både med og uden alkohol.