Lad dig blive suget ind i en verden, der ligner Bridgertons univers, når Reventlow-Museet åbner sæsonen 2026 med fest, farver og glimmer!
Prøv smukke kjoler, få sat håret og tag en selfie, dans tidens danse, hør om blomstersprog og kærlighed i perioden, find dit Bridgerton-match, spil kroket i parken, køb flotte og lækre kager i caféen og meget mere.
Den verdenskendte bog- og TV-serie, Bridgerton, om den adelige (og fiktive) familien Bridgerton, er inspirationen til denne farverige og romantiske dag på Pederstrup. Handlingen foregår i starten af 1800-tallet og beskriver alle de romantiske forviklinger, som Bridgerton-søskendeflokken skal igennem for at blive standsmæssigt afsat.
I 2026 har den seneste sæson af TV-serien premiere, så hvad kunne være bedre end at drømme sig væk til de smukke sale og parker i serien på skønne Pederstrup.
Du er meget velkommen til at komme i dit bedste Bridgerton-inspirerede outfit, men også i dit moderne – og gerne festlige – tøj, hvis du foretrækker det.
I billetten er inkluderet et glas velkomstbobler, som vil findes både med og uden alkohol.
