Mange har haft mærkelige oplevelser på Pederstrup. Nogle har set en kvindeskikkelse vandre sørgmodigt rundt i parken og andre har hørt skridt i huset. Måske er det fortidens mennesker, der ikke kan slippe herregården helt?
Kom med på en tur på Pederstrup og i parken omkring og hør fortællinger om spøgelser, mord og underlige hændelser.
Turen starter med lidt at spise og varme sig på i herregårdskøkkenet, inden den går videre i februars skumring. Mon vi møder nogen på vores vej?
Husk varmt tøj efter vejret, da turen foregår både inde og ude.