DanishEnglishGerman
DanishEnglishGerman

Særarrangement: Herregårdenes Dag

Maleri af soldaterlejr

Oplev en festlig dag på Reventlow-museet med krudt og kugler – kjoler og kvadriller!

Vi spoler tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Danmark er i krig mod England og på kontinentet bølger Napoleonskrigene frem og tilbage.

I Reventlowparken slår de historiske soldater fra Faaborg Kanonérlaug deres lejr op og fortæller om soldaterliv, udstyr og våben. I løbet af dagen skydes med kanonen og musketterne og soldaterne eksercerer.

Inde på herregården går livet videre i krigens skygge. Musikere i historiske dragter spiller op til bal og Danske Empiredansere viser, hvordan man dansede på ballerne.

Museets ansatte viser dragter frem og fortæller om begyndelsen af 1800-tallet samt familien Reventlows tanker om krigen.

Arrangementet koster almindelig museumsentré, som betales i billetsalget. 


Med mindre andet er angivet, afholdes arrangementet på dansk.

Priser

Voksne
Dkr. 75 , -
Børn u/18
Dkr. 0 , -
Studerende og pensionister
Dkr. 60 , -

Dato

21. august 2022

Tid

12:00 - 17:00

Sted

REVENTLOW-MUSEET PEDERSTRUP

Arrangør

REVENTLOW-MUSEET PEDERSTRUP

DEl

ANDRE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER

No event found!

Søgning

Note: Danish only